Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lagmand Dahl: Lov eller Lune?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
drage Navne, der ,har havt bedre Klang — en Pompejus, en Ludvig XIY
eller en Peter Czar. Det var en Samfundsglimmer, fremkaldt dels af
et afskyværdigt Despoti, dels af en Luxus paa Højderne, rodlagt i en
ikke tilstrækkelig bemærket Ulighed for Loven og med en udbredt
og haarrejsende Elendighed i Folkedybet’ som Revers paa Billedet.
Og der, hvor man endnu formaaede at holde Elendigheden ude, kunde
man dog ikke frigjøre sig fra Exemplet. Saavel det ene som det
andet virkede i den Grad i Forbrydelsens Tjeneste, at en skjæv
Kul-turopfatning nok kunde tro at have fundet et træffende Udtryk i den
Sats: „Kulturen stiger, og Sæderne fordærves". Værst var det maaske,
at selve Forbrydelsesbegrebet forkvakledes. Aabenbar Last, ja hvad
man nu ligetil vil kalde Skamløshed,. bænkedes i Højsædet som
Fremtrædelser af fin og dannet Levevis, medens Dydens Talsmænd
ugleseedes og ret ofte maatte bøde for sin Frimodighed bag Laas og Bom
eller endog paa Skafottet eller i Galgen, som om det var blandt dem,
Tidens Forbrydere var at søge.
Men fordi om almen Fordærvelse nu og da har smittet
Samfundene — og nødvendigvis maatte gjøre det; thi her hersker tydeligvis
en Lov — formedelst en bundfalsk Opfatning paa Samfundets Højder
af Kulturens Væsen og Krav, skal ikke Verden tage Forskrækkelse!
En Folkefordærvelse bliver aldrig varig. Den naturlige sunde og
moralske Sands kan sovne ind eller sløves for en kortere eller længere
Tid; men af en saadan Tilstand vil altid fremkaldes en almen
Lidelse inden Folket, pg Følelsen deraf vil drive dette til atter at
frigjøre sig fra Samfundsfordærvelsen — i Regelen ved Midler, der
hidfører en jevnt fremadskridende Helbredelse, men ogsaa i fornødent
Fald, hvis disse Midler viser sig virkningsløse, ved en heroisk Kur,
en Omvæltning.
At Bevægelser og Omskiftelser inden Samfundstilstandene, som
de, vi her nærmest har havt for Øje, maa afpræge sig med
haandgribelige Træk i Tidsskifternes Forbryderstatistik, siger sig selv. Og
her fremtræder Forbrydelsen ikke blot som Virkning. Den bliver
tillige Aarsag, og det ligesaavel gjennem Modstød som gjennem Smitte.
Lasten paa Højden fremkalder for en stor Del de Lovkrænkelser, der
hviler paa den deraf skabte Nød blandt Masserne. Disse dels
virkelige, dels tilkunstlede Lovkrænkelser mødes igjen af nye Forbrydelser
ovenfra, og det hele vilde under øget Vexelvirkning bære hele
Samfundet lukt ned i Afgrunden, hvis ikke dette til enhver Tid paa
Bunden havde bevaret en moralsk Kapital, ved hvis Hjælp
Gjenrejs-ning er ikke blot mulig, men efter al historisk Erfaring fuldkommen
sikker, om end Vejen hjem ofte maa tilbagelægges under Sorg, Savn
og Ydmygelse.
At en alment udbredt Samfundsforclærvelse altid vil kunne
helbredes, og at man som Følge deraf med Sikkerhed kan paaregne, at
enhver Tilvæxt i Forbrydelserne atter vil blive afløst af et Omslag i
gunstig Retning, vil Mange muligens betegne som en ubevist og
ubevislig Paastand. Vi trøster os dog til et Forsøg paa at levere Beviset
og det uden Tilhjælp af de ubestridelige Kjendsgjerninger, Historien i
den Henseende lægger i Dagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
