Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lagmand Dahl: Lov eller Lune?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
„Ligesom for den enkelte Personligheds Vedkommende, saaledes
gjælder ogsaa for Samfundet den Regel" o. s. v. Hvor ofte har ikke
enhver af os seet eller hørt denne indtil Kjedsommelighecl fortærskede
Indledning til en Bevisførelse for en eller anden Sats, der søges givet
Anvendelse paa Samfundet ? Man maa erkjende, at denne Bevisførelse
paa mange og meget udstrakte Omraader falder ret træffende, og man
er bleven saa vant meel, at den slaar til, at man er tilbøjelig til at
anse den som almentgjældende pg til at overføre Sammenligningen som
ufejlbar paa ethvert Forhold. Saaledes ogsaa her.
Naar den enkelte Person, siger man, er kommet ud paa Lastens
og Forbrydelsens Skraaplan, kan han nok undertiden, kanske endog
oftest, føres tilbage paa Dydens og Lovlydighedens Vej. Men i altfor
mange Tilfælde ser man en uophørlig Nedgang, der ender med moralsk
og borgerlig Fortabelse. Altsaa vil et Samfund, naar det først har
betraadt Fordærvelsens Vildstier, staa i Fare for at friste samme
Skjæbne. Ja — var Sammenligningen sikker, saa var jo ogsaa
Slutningen bindende.
Men paa’ et Punkt som dette tør der være al Opfordring til a.t
undergive selve Sammenligningens Paalidelighed en prøvende
Undersøgelse, og vi mener, at den brister for en saadan.
Lasten er en moralsk Sygdom og Forbrydelsen et af dens mest
fremtrædende Udslag. Den Person, som deraf er angreben, har kun
et stakket Liv for sig til at kunne vinde frem til Helbredelse. Men
altfor mange gaar i sin Grav som Udskud af Menneskeheden.
Red-ningshaabet er ialfald ikke længer knyttet til Livet her paa Jorden.
Det kan alene fæstes til Udødelighedstroen. Anderledes forholder det
sig med Samfundet. Thi for dettes Vedkommende er det just i
Henseende til dets jordiske Tilværelse Udødelighedstilstanden, der
frembyder sig som det nærmestliggende Billede.
Sammenligningen falder maaske ved første Betragtning noget vovet,
og det er heller ikke Meningen, at den skal tages fuldt ud
bogstaveligt. Vi vil imidlertid hævde Billedets Træfsikkerhed, saalænge
overhovedet Forudsætningen for et Samfund efter vore Begreber existerer
— en befolket Jord.
En Folkestamme kan forsvinde og en Ståt opløses; men
Samfundet er uforgjængeligt, saalænge der lever Mennesker paa Jorden. Et
helt Folkefærd tør vel fra Tid til anden i den Grad nedsænke sig i
Lasten, at det billedlig talt kalder over sig en Tilintetgjørelsens
Ildregn som hin, der i sin Tid faldt fra den vrede Himmel over Sodoma
og Gomorrha. Dette betyder dog ikke Død, men Udrensning.
Samfundet er forsaavidt en Fugl Phønix. Det rejser sig altid fornyet ud
af Asken. Selv om Billedet føres saa vidt som her, maa det erkjendes,
at Samfundet ikke staar under Dødens eller Undergangens, men under
Forvandlingens eller Omskiftelsens Lov. Aandelig og moralsk
Frigjørelse aabner sig altid for Samfundet. Det vil aldrig staa i Fare for
— som den enkelte — at glide ustandseligt ned ad Skraabrættet.
Som allerede antydet, skal det indrømmes, at naar vi har
kundgjort denne Samfundets Pagt med Udødeligheden, har vi fuldt ud Øje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
