Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigurd Ibsen: Det menneskelige kjønssamkvems urform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
natur. Endnu mere tvilende stiller Darwin sig ligeoverfor læren
om den absolute lietærisme: ban anser en almindelig parring iflæng
for yderst usandsynlig og helder til den tro, at urmennesket, i
analogi med visse høiere abearter, har levet dels i engifte og dels
i flergifte. Et lignende standpunkt indtar Letourneau, som vel ikke
benegter muligheden af enkeltvis forekommende fællesgifte, men dog
antar, at monogamiske og polygamiske tendenser lige fra først af
har havt overhaand. Og endelig har Kautsky opstillet den lære,
at det menneskelige kjønssamkvems urform er engiftet, en teori,
som han støtter paa sin hypotese om en oprindelig jevnlighed
mellem mand og kvinde. Herved, tilføier han dog, maa man ikke
forestille sig noget engifte i nyere betydning: det har sikkerlig været
frie kjønsforbindeiser, som blev indgaaet og opløst efter
vedkommendes godtykke.
Som man ser, er meningerne høist forskjellige og indbyrdes
stridende, den ene autoritet staar imod den anden, og under slige
omstændigheder er vi da henviste til at ta sagen i vor egen haand,
gaa tilbunds i de givne kjendsgjerninger, bruge vor dømmekraft og,
om muligt, opgjøre os vor selvstændige anskuelse.
Hvad det gjælder om, er altsaa at udfinde, hvordan det
menneskelige kjønssamkvem kan ha artet sig i den forhistoriske urtid.
Vanskeligheden herved vil være aabenbar for alle: den er
tilstrækkelig antydet i ordet „forhistorisk", som jo indeholder, at clet dreier
sig om en tiel, hvorfra eier ikke er overleveret os noget
umiddelbart vidnesbyrd. Nu vil en og anden maaske spørge, hvorledes
det overhodet er muligt at danne sig nogen begrundet forestilling
om samfundstilstandene i en periode, om hvis sæder og skikke
intet kildeskrift fortæller os. Hertil svares at videnskaben i visse
maader har fundet paa raad: hvad den ikke direkte har kunnet
faa at vide, har den prøvet paa at skaffe sig besked om ad
indirekte vei. Om der encl ikke foreligger skrevne dokumenter fra den
forhistoriske tid, saa er vi derfor ikke helt og holdent uden
kjendskab til den urmenneskelige tilværelse. Man har fundet
menneskelige skeletclele, som daterer langt tilbage i den kvaternære tid,
endvidere urgamle redskaber og vaaben sammen meel levninger af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
