Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigurd Ibsen: Det menneskelige kjønssamkvems urform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det menneskelige kjønssamkvems urform.
Spørgsmaalet om det menneskelige kjønssamkvems urform har
git de lærde leilighed til adskillig diskussion, og jeg skal her
paa forhaand i al korthed sammenfatte de fornemste synsmaader.
Den radikaleste af disse repræsenteres af Mac Lennan og Lewis
Morgan, som forfægter, at menneskene i urtiden simpelthen har
parret sig iflæng, paa den maade altsaa, at hver en mand havde
fysiske rettigheder over hver en kvinde, han mødte paa sin vei, og
at hvilkensomhelst kvinde var rede til at hengi sig til hvilken mand
som helst og uden at gjøre forskjel. Dette er den saakaldte
promiskuitets-hypotese, som ofte, men med urette, slaaes sammen med
en anden teori, nemlig antagelsen af en oprindelig hetærisme.
Ganske vist indebærer ogsaa hetærismen en parring iflæng, men,
vel at merke, meel clen vigtige begrænsning, at dette forhold tænkes
indskrænket til medlemmerne af en og den samme stamme. Denne
anskuelses frémste talsmand er Lubbock, som forøvrigt til
karakteristik af en saadan tingenes tilstand har foreslaaet som den
allermest træffende benævnelsen „fællesgifte". Forsaavidt han nu med
dette udtryk har villet betegne, at hetærismen inden den
urmenneskelige horde ikke alene var gjældende praksis, men ligefrem en
bindende lov, har han fundet en modstander i Spencer,’ som hævder,
at det seksuelle fællesskab aldrig kan ha hvilet paa noget legalt
fundament, og at det dér, hvor det faktisk har bestaaet, neppe
nogensinde har udelukket enkelte kjønsforbindelser af mere individuel
„Samtiden" 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
