Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigurd Ibsen: Det menneskelige kjønssamkvems urform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
tilstand er indskrænket til medlemmerne af den samme horde. Og
enhver vil ved nærmere eftertanke indse, at allerede heri ytrer der
sig et samhørighedsbegreb, et socialt element, som promiskuiteten
fuldstændig mangler. Promiskuitet forholder sig til hetærisme som
eiendomsløshed til fælleseiendom, og hetærismen forholder sig igjen
til vor personlige egteskabsordning som sameie til særeie.
Hetærismen er slet og ret et kvindefællesskab.. Og meget taler for, at
et saadant har raadet i den urmenneskelige horde. Der kan ha
været fællesskab meel hensyn til kvinder, som eier har været
fællesskab meel hensyn til eiendom, og ligesom clen individuelle eiendom,
saaledes kan ogsaa det individuelle egteskab betragtes som et
produkt af den fremadskridende kultur.
Ihvertfald har den hetæristiske teori clet forud for den rene
promiskuitets-hypotese, at den ikke blot og bart er et tankefoster,
men kan støtte sig til haandgribelige kjendsgjerninger og
udtrykkelige vidnesbyrd. Granske vist er nu disse vidnesbyrd af meget ulige
værd. Til at begynde med, kan vi jo ikke aldeles se bort fra den
overensstemmende kinesiske, indiske og græske tradition om et
oprindeligt kvindefællesskab, men det dreier sig dog her alene om
sagn, som videnskaben maaske kan benytte som indicier, men i
intet tilfælde som fyldestgjørende beviser. Af noget større
betydning er de beretninger, som antike forfattere har overleveret os
fra deres samtid. Saaledes fortæller Strabo om de afrikanske
troglodyter, at kvinderne hos dem var gjenstand for sameie. Plinius
paastaar det samme om de libyske garamanter, og ligesaa Sextus
Empiricus om visse indiske stammer, hvis navne han dog undlader
at anføre. Herodot’ meddeler om de skytiske agatyrser, at de
levede i kvindefællesskab, „paa det at de alle skulde være som
brødre", og om de ætiopiske anser skriver han: „Hos dem er
kvinderne fælles; egteskaber kjender de ikke, men parrer sig som
kvæget. Har en kvinde faaet et barn, da samles tre maaneder
derefter samtlige mænd, og den, som barnet ligner, gjælder for at
være dets far." Mod disse udsagn kan det jo indvendes, at
etnografien aldrig har været oldtidens sterke side, og at vi har ret til
at stille os tvilende, naar vi husker paa, hvilke fabler der kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
