Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigurd Ibsen: Det menneskelige kjønssamkvems urform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
finede og individuelle former. Men selvfølgelig er ikke de faa
eksempler, vi kjender paa fællesgifte, i og for sig tilstrækkelige til
at godtgjøre den sætning, at hetærismen i en tidligere periode har
været almindelig raadende. Jeg har forhen gjort opmerksom paa,
at den overveiende mængde af nutidens vilde eller barbariske
stammer lever i polygamiske eller endogsaa i monogamiske forbindelser,
og i sammenligning hermed er eksemplerne paa kvindefællesskab i
saa forsvindende mindretal, at man for den sags skyld, saa langt
fra at opstille dem som vidnesbyrd om en oprindelig regel, meget
gjerne med dr. Starcke og andre kunde forklare dem som stedlige
forvildelser, som eiendommelige udslag af en senere udartning.
Naar vi alligevel tar dem til indtægt og vedblivende er tilbøielig
til at tro paa den hetæristiske lære, saa er det, fordi der samtidigt
er adskillige tegn, som tyder paa, at fællesgiftet engang i tiden
har været udbredt blandt mange andre folkeslag, det vil si i
samfund, som har arbeidet sig ud af dette kjønssamkvemmets
primitiveste stadium.
Som en levning fra hin fjerne periode kan vi saaledes betragte
den gifteordning, som kaldes den polyandriske, flermæncleriet, om
jeg maa tillade mig at bruge dette udtryk, eller, med andre ord,
det forhold, at et større antal mænd saaatsi har egteskabelig
part i en enkelt kvinde. Fra stammens ubegrænsede
kvindefællesskab er jo spranget ikke stort til et fællesskab, som er indskrænket
til en vis gruppe af kvinder, som hos de australiske kamilaroi, og
herfra er det igjen ikke langt til et fællesskab, som reducerer sig
til en eneste kvinde. Hyppigst er clet brødre, eier er delhavere i
saadanne forhold, men polyandri finder ogsaa sted i en løsere form,
livor mændene ikke er forbundet ved noget slegtskabets baand.
Cæsar fortæller, at de daværende beboere af Bretagne levede i
polyandri, og det samme beretter Strabo om oldtidens arabere.
Om de nu uddøde guancher paa de kanariske øer ved vi, at d.e
endnu i det sekstende aarhundrede hyldede flermæncleriet. Nutildags
eksisterer polyandri i Tibet, paa Ceylon og blandt endel stammer
i Indien. I det hele fremtræder dog polyandriet, ialfald i den
historiske tid, som en uncltagelsesform: saavidt vi kan skjønne, har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
