Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Professor Wilhelm Rein: Social kristendom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
Social kristendom.*)
En paaskebetragtning.
Skarpere og skarpere rykker det spørgsmaal ind paa den
nulevende generation: Hvorledes forholder kristendommen sig til vore dages
sociale opgaver ? Og skarpere og skarpere fremtræder to
grundforskjel-lige opfatninger, som begge bunder i den kristelige lære, men som
udviklet ved nutidens spændte forholde nu staar ligeoverfor hinanden
i aaben kamp.
Den ene opfatning stammer fra den sætning, at for Gud er alle
mennesker lige. Heri ligger et mægtigt fremskridt udover den
klassiske oldtid, som intet vidste om hver enkelt menneskesjæls værd.
Kristendommen har hævet dette værd høit og har lovet fred allerede
her paa jorden for enhver enkelttilværelse, naar bare sjælen véd sig
ét med Gud. Er det tilfældet, da føler mennesket sig indvortes fri,
hævet over al jordisk nød og pine; da kan han gjerne være født i
lænker og ligge i baand. I virkeligheden har jo ogsaa slaveriet holdt
sig sammen med kristendommen lige indtil vort aarhundrede. Og den
ydre bundethed, livegenskabet, kunde ogsaa rolig bestaa, naar slaven
kun var fri i sit indre, i forbund med Gud i fast tillid til en
udligning i det hinsides. Som borger af himmelens rige, underkastet den
usynlige himmelordning, som omfatter alle troende, er den kristne herre
over alle ting. Et ophøiet standpunkt. Al jordisk nød forsvinder
ligeoverfor den indre forvisning om at skulle bli delagtig i
himmelrigets velsignelser. Den,- som føler clen indre besjælelse i sig, for ham
er al jordisk ulighed intet; den berører ham ikke, om han end selv
hører til slaverne og de underkuede, fordi han har sin
verdensbe-tvingencle tro, af hvilken den rette trøst for den jordiske tilværelses
elendighed udstrømmer. Den siger ham: udjevnende retfærdighed
findes ikke i denne verden; den kommer først i det hinsides.
Hengivelse i Guds vilje er den høieste sociale dyd. Dette ophøiede
standpunkt, som verdensforsagende hæver menneskets sjæl’ over al jordisk
jammer, lar naturligvis de jordiske ting gaa sin egen gang. For
*) Zukunft, 17. april.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
