Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Professor Wilhelm Rein: Social kristendom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
den troende kristne har de ingen betydning. Ja hans tro vokser og
viser sig saameget sterkere, jo elendigere cle yclre forhold er. Hvorfor
skulde han altsaa gribe ind i denne verdens gang? Det forsmaar den
kristne; kun umiddelbart søger han at hjælpe sin næste ved
velgjørenhed, og ved den „indre mission" vil han lindre sin brors nød.
Denne opfatning af kristendommen, som man kan betegne som
den strengt individualistiske, er forblevet den herskende hos mange af
kirkens medlemmer, navnlig hos dem, som sidder i hæren og cle
bedste embeder. Ud fra den tilbageviser man en umiddelbar indgriben i
samfundsordningen paa jorden; man vil ikke vide af nogen praktisk,
nogen social kristendom. For denne opfatning, som helt og holdent
lever i en høiere verden, som har vist alt jordisk fra sig og
betragter det hinsidige som menneskets sande hjem, har den jordiske
besiddelse ingen betydning. I kan ikke tjene Gud og Mammon, heder det.
Kristenheden synes ganske vist ofte at være af en anden mening, og
ikke sjelden har kristendommen strandet paa denne sætning. Er det
ikke hyppig saa, at den kristne tjener sin Gud om søndagen i
kirken, mens han i ugens løb tjener Mammon paa torvet? Dermed
bæres en splittelse ind i hans liv. Han hører den ideale moral
forkynde, han tror ogsaa paa den; men han følger den ikke. Livet viser
sig sterkere end hans tro; ti i livet følger han den klogskabsmoral,
som staar i pengenes tjeneste. Ingen gjør ham nogen bebreidelse
for det; ti hele den offentlige moral er spaltet i sedelighedens krav
og klogskabens fordringer. Ret er dette vistnok ikke. Om
anderledes troende finder sin lykke i ophobning af store kapitaler, saa faar
det gaa; ti cleres Gud har vel ikke forbudt det; men naar kristne
hænger sit hjerte ved Mammon, saa er de ikke kristne længer, de er
clet kun af navn, fordi de har dreiet sætningen og siger: Vi kan
tjene Gud og Mammon. Skal man følge dem for at spare
kristenheden for denne splittelse? Filosofer har gjort det, forcli det for dem
kom mere an paa klogskab end paa sandhed. Men efter saadanne
profeter behøver den kristne ikke at rette sig. Han ved jo, at der i
den kristelige lære ogsaa ligger en anden spire, som fører til en
anden opfatning end den her fremstillede, som ikke kan blive retfærdig
mocl denne verdens ting.
Denne anden opfatning banede sig først vei, da et rigt og
mægtigt bourgeoisi kom op ved siden af adelen og geistligheden, de
tidligere herskende stænder. Dermed vaagnede bevidstheden om, at de
givne livsforholds iklce selvsagt og ikke for bestandig kunde kaldes
sedelige, men at de paa lovgivningens vei maatte formes efter
sedelige grundsætninger. Nu har denne tanke stadig vundet mere og mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
