Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Professor Wilhelm Rein: Social kristendom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
magt, siclen der ved industriens og maskinarbeidets opsving bar
udviklet sig en fjerde stan cl, som stræber efter anerkjendelse og ligestilling.
Politisk har den opnaaet det; men socialt mangler der endnu meget.
Skal nu den kristne praktisk gribe ind i denne proces? Dette er det
spørgsmaal, som i vore dage paatrænger sig os. Fra den kristelige
individualismes standpunkt blir det, som vi har seet, besvaret
benegtende. Men dette er ikke det eneste kristelige standpunkt. Et
andet har i tidernes løb udviklet sig og optræder nu med en dybt
rodfæstet overbevisnings kraft. Denne overbevisning gaar ud fra den
sætning: den kristne skal bli jordens salt og verdens lys. Men
hvorledes kan han bli det, naar han ikke virksomt gaar ind i
verden, naar han kun pleier omgang med Gud, naar han kun tænker
paa sin sjælefrelse og sin troes vekst? Trækker han sig ind- i sig selv
alene, saa er hans indflydelse paa de verdslige ting forsvindende.
Men det turde kanske nutildags være umuligt at skille den kristne
og mennesket saa skarpt, som clet gik an tidligere, da forholdene
ikke krævede den kristnes indgreb, og da hans
velgjørenhedsvirksom-hed syntes at strække fuldstændig til. I vor tid er dette ikke
længere muligt. Den forholdenes spænding, som er frembragt ved
udviklingen i vort aarhundrede, tvinger den kristne ind i verden,
hvadenten han vil eller ei. Hvor mange kristne er der nu, som betragter
den sociale forskjel mellem rig og fattig, forfrem og ringe som Guds
vilje og bestemmelse? Og er vor sociale lovgivning ikke allerede et
bevis for, at kristendommen er blevet social og praktisk? Skal den
kristne bli verdens salt, saa maa han gaa incl i verden.
Søndags-kristendommen i kirken, med prædiken, sang og bøn, strækker ikke
længere til; den er altfor meget rettet udelukkende paa den enkeltes
opbyggelse og er død, dersom den ikke suppleres af en virksom
hver-dagskristenclom.
Det er sandt nok: umiddelbart har kristendommen intet med
kapital og maskiner at gjøre. Men naar disse magter virker usedelig,
ødelæggende paa det menneskelige samfund, og naar clisse nedbrydende
virkninger træder aabent frem, saa kan ikke den kristne rolig se paa
dette, da kan han ikke lade sig nøie med bøn, sang og prædiken.
Ti disse midler nytter nu tildags ikke det allerringeste; de er
bleven ganske virkningsløse ligeoverfor de brede masser og mange
dannede. Gjælder det da ikke at gribe ind ogsaa paa anden maade,
fremfor alt ved paavirkning af lovgivningen, som maa gjennemtrænges af
den kristelige sedelæres ideer?
Dette er den praktiske, den sociale kristendoms standpunkt. Den
ved intet om verdensforsagelse, men vil gjøre alvor af verdens
besei-„Samticlen" 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
