- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Ottende aargang. 1897 /
147

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Professor Wilhelm Rein: Social kristendom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

147

naturvidenskabelig forsker*) er ført bevis for, at al social udvikling
afhænger af den sedelige bevægelses fremgang, og clet ikke af en
hvilkensomhelst sedelig bevægelse, men af den, som hviler paa
religiøst grundlag. Folkenes udvikling har vist, at religion og
sedelig-hed i forening alene er istand til at bøie de egoistiske interesser
under fællesinteressernes velgjørende indflydelser. Fremskridt i
tænkning vil og kan aldrig opnaa dette; ti forstanden staar paa den
enkeltes interessers side og prædiker egoisme i finere eller grovere
former. Fra den tid, da mennesket blev et socialt væsen, bestaar
fremskridt ikke hovedsagelig i udviklingen af hans forstand, men i
udviklingen af hans sedelige og religiøse karakter. Det folk, som
udvikler denne type til clet høieste, blir seierherre i vedclekampen; herved
og ikke ved høi intellektuel udvikling alene, blir den sociale
dygtighed sikret. I den udviklingsproces, som vi gjennemgaar, hviler
tyngdepunktet i den bevægelse, som først og fremst vil udarbeide
sedelige grundsætninger og indretninger, som formaar at underordne
clen enkeltes egoistiske interesser uncler det uendelig meget længere
levende samfunds høiere interesser. Virker ikke de religiøst —
sedelige kræfter bestemmende og begrænsende paa forstanden, saa er denne,
naar den gjør sig gjældende i samfundslivet, individualistisk opløsende.
Goethes geniale blik var langt forud for sin tids videnskabelige
erkjendelse, da han sa, at kampen om religion og sedelighed var
verdenshistoriens dybeste og betydningsfuldeste tema. Samfundets og den
enkeltes interesser vil altid komme til at staa fiendtlig overfor hinanden,
saalænge der ikke hidføres en forsoning. Men denne kan kun
bevirkes ved en høiere magt, som ligger over menneskets forstand.
En saadan kraft byder den kristelige sedelighed, som kræver den
enkeltes underkastelse under den sociale organismes interesser, uden
at indskrænke personlighedens berettigede krav.

Hvor kortsynet er clet derfor ikke at modsætte sig de sociale
bestræbelser, da de dog vil styrke og udbrede den kristelige sedelære
som drivende kraft i vort folkeliv! Hvor forkjært er det ikke at
be-kjæmpe mænd, som arbeider for, at vore landsmænd skal træde ind i
kampen, ikke blot paa basis af politisk lighed, men ogsaa under lige
sociale vilkaar, mænd, som bekjæmper de egoistiske ei en d omsb esi dder o
og bistaar de uegennyttige besiddende, naar disse gjerne vil gjøre noget
for de eiendomsløse. Fremtiden vil vise, 0111 de ideale magter, som
virker i denne bevægelse, er sterke nok til at overvinde alle
modstandere og hindringer og tvinge clen videre udvikling ind i sine baner

*) B. Kidcl: Sociale Evolution. Gr. Fischer. Jena.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:35:37 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1897/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free