Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Professor Wilhelm Rein: Social kristendom - Gerhard Gran: Biografiske skisser. Amalie Skram
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
Lykkes det, saa er det til lykke for vort folk! Dets rolige fremskridt
er da sikker, ti det staar i samklang med den store udviklingslov,
der har erkjendt de sedelige og religiøse kræfter som det virkelig
drivende i folkenes liv. For øieblikket ser det vistnok mørkt nok ud.
Den sedelige socialismes spæde flamme truer med at slukke ud i den
skarpe vind, som ovenfra stevner imod den, der den blusser under
Guds himmel i det frie.
Men hvilken forblindelse skal der ikke til, for i vore dage
ligeoverfor de millioner af dannede og udannede, som i sit indre har
brudt med kirken, at anbefale kristendommens forkyndere den
kristelige idealisme som det Gud velbehagelige standpunkt! Tiden vil vise,
hvorledes det vil gaa med den evangeliske kirke, dersom man
ind-skjærper mænd, som med troende sind vil træde ind i livets kamp,
som Kristus selv engang har gjort, at de ikke skal frembringe andet
end gudsfrygt, kongetroskab og næstekjærlighed — og kun paa
kirkelig grund. Det vil jo for tiden ikke si andet end: Prædik for de
fattige forsagelse af al verdslig tant; men de rige skal I lægge paa
hjerte, at de maa gi almisser, saalangt som det er foreneligt med
deres interesser. Efter denne recept har vi jo levet siden
reformationen. Og hvad er der blevet af vort folk og vor evangeliske kirke?
Jena.
Professor Wilhelm Rein.
Biografiske skisser.
i.
Amalie Skram.
En kvinde, der skriver som en mand.
Dersom Amalie Skrams bøger var udkommet anonymt, vilde
neppe nogen ha faldt paa, at forfatteren var en kvinde. Hendes
forfatterfysionomi besidder netop de træk, som man er vant til i
særlig grad at betragte som mandens. Det er ikke bare clet, at
hun ofte dvæler ved sider af livet, som i regelen kun er kjendt af
mændene: men det er endnu mere selve arten af hendes kunst,
som er mandig. Nøgternheden og nøiagtigheden i iagttagelsen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
