Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Biografiske skisser. Amalie Skram
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
meel clen dyderige pige, som tjente i hans faders hus for kost og
løn; eller om de to elskende som blev lagt i silken rød’og
begravet i samme grav. Saa fortalte jeg cle rædselsfuldeste historier,
saa rædselsfuldt, at haaret frøs paa den store, brede, brune Andrea.
Hun var mit første publikum. — — — Men en dag opdagede hun
ved en tilfældig liden ting, at jeg digtede det hele, og da blev hun
forfærdelig sint og sa, at sligt noget vilde hun rigtignok ikke finde
sig i."
Gjennem hele sin barndom var hun især knyttet til sin yngre
bror, den nu som oversætter og religions-filosofisk forfatter bekjendte
Joh. L. Alver. Aarets liv faldt for dem i to skarpt adskilte afsnit,
— om sommeren ude paa landet i Alverstrømmen i sorgløst
friluftsliv, kravlende i fjeldene eller i baad, kjæmpende mod clen stride
strøm; — om vinteren inde i det triste byhus i mørke og
regn-veir. Naar de om høsten skulde ind til byen, pleiede Amalie at
digte storartede elegiske vers, som hun med megen patos
deklamerte sidste aften før afreisen.
Bylivet var dog heller ikke uden sine lokkende adspredelser;
de førte et i forhold til sin alder intenst aandeligt liv, clisse to
søskende. Om aftenen, naar lyset var slukket i stuen, fandt de
hinanden oppe paa soveværelset, og nu begyndte for dem døgnets
glanspunkt, som de havde glædet sig til hele dagen; aften paa
aften sacl de og læste til langt paa nat. Amalie var især en ren
sporhund til at opsnuse bøger, hendes seiersglæde var stor, naar
hun om aftenen kom trækkende frem med dagens fangst. Broren
læste liøit, mens hun sad flittig bøiet over sit haandarbeicle; og
saa gik de gjennem Walter Scott, Ingemann, Dickens,
Flygare-Carlén, fru Gyllemborg for ikke at tale om de mange forfatterløse
romantiske røverhistorier.
Ludvig læste ikke godt, men hans tilhørers fantasi hjalp ham
over alle vanskeligheder; hun levede fuldstændig i denne
fantasiverden, og naar forelæserens stemme svigtede, saa han maatte stanse,
saa var det ikke saameget fordi lian selv var saa rørt, som fordi
han saa søsterens taarer i store draaber dryppe ned paa hendes
arbeide.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
