Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Biografiske skisser. Amalie Skram
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
Naar cle ingen bøger liavde. drøftede de de alvorligste
spørgsmaal; i 10—11 aars alderen kunde de sidde og spekulere og
udtale sine uskyldige tanker om evigheden og syndefaldet og helvede;
eller, naar de ikke var oplagte til det, tog de til
spøgelseshistorier. Her var Amalie en mester; hun blev under sin fortælling
selv saa befat, at hun fyldtes af rædsel, og naar de endelig
skulde gaa til ro, skjalv hun af angst og turde ikke røre sig af
flekken.
Hendes livlige fantasi vakte tidlig hos hende trang til at
fremstille dramatisk, hvad hun havde læst. Hun maatte ha det levende
for sig. Hendes to brødre maatte da altid være med; men Amalie
var den ledende sjæl i forestillingerne, hun instruerte og arrangerte
kostumer af de tarvelige midler, de havde at gjøre med; og hun
forlangte naturtroskab og nøiagtighed. Blandt andre ting opførte
de sjømandsvisen: „Der levede i Hamburg en Jomfru saa skjøn";
denne tragiske vise ender med, at „saa støder han sit sverd dybt
ind i sit bryst". Ved fremstillingen af dette brydde gutterne sig ikke
det ringeste om blodet; men Amalie gav sig ikke, før hun ved
liiælp af noget tyttebærsaft flk den rigtige uhygge over dramaets
sørgelige udgang.
Saa kom konfirmationen og med den en sterk religiøs
vækkelse; hendes grundige natur gik tilbunds i sagen, og hun tog
kristendommen efter den absolute ideale fordring; hun arbeidede
meget med sig selv i denne tid, grublede og kjæmpede med den
16aarige piges eksalterede alvor.
Men lige efter denne krise styrtedes hun paa hodet ud i
„verden". I 1863 holdtes der sangerfest i Bergen, en hel masse
fremmede kom dicl, unge mænd fra alle landets kanter, som var oplagte
til at more sig, og den unge frøken iUver blev fra første øieblik
et af midtpunkterne i festernes hvirvel. Indtil dette øieblik var
det vist aldrig faldt hende ind, at hun var vakker eller noget sligt;
hun havde omgaaes med sine brødres venner som kamerat, havde
været vilter og uvøren som de; men nogen erotik, nogen
fornemmelse af at være af andet kjøn end de, havde hun ikke havt. Nu
fornam hun, hvorledes alle øine beundrende søgte hende. Som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
