Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Biografiske skisser. Amalie Skram
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
af sin friskhed og sin klarhed ; med mesterskab fortæller hun om
denne bedrøvelige strilefamilje, hvem livets trøstesløshed tvinger ind
i brændevinets bedøvelse. —- Scene paa scene staar levende for os,
klare som billeder, hvor intet penselstrøg mangler. — Lidt lysere
blir himmelen over sønnesønnens indtrædelse i livet i „To
venner", friskere ved sjøskvættet; men desto dystrere hvælver sig
Bergens regntunge skyer over hans videre udvikling i „S. GL
Myhre".
„Lucie" er fru Skrams indlæg i kjøns- og kvindedebatterne;,
kraftig og hvas; men lidt for logisk bygget; hører ikke til hendes
bedste bøger.
Det er derimod tilfældet med „Forraadt", den dybest
psykologiske skildring hun har leveret, uhyggelig og dybsindig,
fantasifuld og mægtig, og med „Fru Ines", en tragisk og gribende
skildring af en kvinde, hvem evnen til elskov af naturen er negtet.
Fru Skrams sidste bøger „Dr. Hieronymus" og „St. Jørgen"
er interiører fra et kjøbenhavnsk sindssygeasyl, malede meel en
betagende uhygge, der sidder i huden længe efter læsningen.
Naar vi under ét tænker paa hele denne rige produktion,
fyldes vor erindring af billeder, ja af oplevelser, som aldrig gaar ud
af sjælen; hendes bøger virker som livet, de synes en direkte
berigelse af vor livserfaring. Hemmeligheden heri ligger i styrken i
hendes fantasi og hendes dybe deltagelse i personernes skjebne.
Hendes bror Joh. L. Alver skriver: „Hun var hos mig paa
Kongsberg i 1889, mens hun skrev paa „S. Gr. Myhre"; og jeg havde
da anledning til at se, hvor levende hun var optat af sit arbeide;
lange stunder kunde hun intet skrive; men saa kom der en
„god" tid igjen — ja, jeg syntes rigtignok det var en meget „ond"
tid; ti mens hun skrev side efter side, noksaa hurtigt, storgraat
hun; hun var med sine personer, led intense smerter over, at det.
ikke kunde gaa dem bedre, end det gik dem."
Gerhard Gran.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
