Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Biografiske skisser. Amalie Skram
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
ofre. Uclaf medlidenheden frigjorde sig indignationen, som var det
eneste, eier kunde redde hende fra vanviddets mørke.
Saaledes blev indignationen Amalie Skrams1) muse.
Nu skulde cle faa høre sandheden, nu skulde de faa vide, hvad
de bar paa i sit skidne indre, disse ækle mandfolk; hun skulde
ikke lægge fingeren imellem. Livet i hele dets trøstesløse
løgnagtighed skulde de faa se, uden drømmenes forgyldning og uden clet
konventionelle livs bedragerske fernis.
Nogle aar efter hendes skilsmisse stod der i „Nyt tidsskrift"
en liden anonym skisse, „Rosen", som den gang ansaaes for noget
vovet. Hendes bror skrev da til hende og spurgte, om den var af
hende. „Nei, du kan være sikker," svarte hun, „naar jeg kommer,
blir jeg ganske anderledes grov." „Rosen" var af fru Mathilde
Schøtt, men fru Skram kom kort tid efter i samme tidsskrift med
„Madam Høyers leiefolk" ; og det var, som hun havde sagt; hun
var grov, saa grov, at hun vakte forfærdelse, selv blandt de mest
avancerede inden det litterære venstre.
Men hun skulde bli endnu grovere. „Constance Ring"
(1885) vakte en formelig storm; den kom før bohémestriclen, og
før naturalismen havde skudt sine saftigste blomster; nu læser man
den uden at choqueres noget videre. Det var en særdeles
betydelig debut; man merkede straks, at man stod overfor et modent
menneske, som dog endnu ikke var den modne kunstner. Hendes
fortællekunst er endnu ikke fuldendt; den mangler ofte den fart
og den tæthed, som senere blir fru Skrams kunstneriske hovedevne;
— tendensen ligger lidt for nøgen; arrangementet er for plumpt;
mandfolkene er næsten meningsløst uheldige allesammen, og
Constance Ring selv er et halvmenneske, som ender med at kjede os.
Men allerede i sin næste bog „Sjur Gabriel", den første af
cyklusen „Hellemyrsfolket", .har fru Skram fuldt herredømme over
sine kunstnerevner og sin forfattereiendommelighed. Den er vævet
af barndomserindringer, som ved opbevaringen ikke har tabt noget
Hun blev otte aar efter skilsmissen gift meel den fremragende danske
forfatter Erik Skram.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
