Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M. Prozor: Gunnar Heiberg i Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
tjente deres overbærenhed, hvis ikke Gunnar Heiberg tre aar
ifor-veien (1889) havde debuteret paa teatret med Kong Midds.
Kong Midas vidnede om en sjelden modenhed hos den unge
forfatter. Det er et meget godt gjort stykke, i Scribes og Augiers maner.
Det blev, hvis jeg ikke tar feil, først spillet i Kjøbenhavn, og de
tyske teatre kappedes om at tilegne sig det. Ibsen havde allerede
for en tid siden slaaet ind paa sin nye, enkle, intense og suggestive
maade. Men den nye forfatter tog snarere sit udgangspunkt i
Bjørnson, i En fallit. Han var, som man siger, un habile. Men denne
„habilitet" var rettet mod ham, i hvis fodspor han gik.
Bjørnstjerne Bjørnson drømte paa denne tid om at udnytte den indflydelse,
som hans bøie litterære position, hans umaadelige popularitet, hans
veltalenhed og hans personligheds magt gav ham, til at foreta
en social propaganda, et personligt og direkte felttog til fordel for
sedernes renhed. Han vilde, at de private forhold, saavelsom hele
det sociale system skulde hvile paa oprigtighed og sandhed. Denne
agitation stod ikke i forhold til nogen religiøs teori. Tvertimod —
Bjørnson, som er en erklæret tilhænger af den engelske positivisme,
vilde løse sin moral fra enhver klerikal indflydelse. Han havde endnu
ikke skrevet Over Ævne*) men han førte allerede krig mod presterne
og sigtede mod at tilintetgjøre den magt, som disse udøver over
sindene selv i et protestantisk samfund, og istedetfor sætte opdragere
som sig selv og sine tilhængere.
. Bevægelsen, som dreves med stor energi, blev lidenskabelig
be-kjæmpet af de uafhængige aander, som var leie af ethvert aag og
enhver autoritet. De havde ikke gjort oprør mod det gamle teokrati
for at se det erstattet af en lægmandskirke. Ibsen vilde i Vildanden
vise, hvad Bjørnsons princip kunde føre til, dersom det blev
gjennemført uden kritik. Han gjorde mere, han beviste, at clen absolute
sandhed ikke kunde herske over menneskene uden at tilintetgjøre deres
lykke, han fastslog nødvendigheden af livsløgnen. Gunnar Heiberg
gjenoptog i Kong Midas det samme tema uden at omgi det
hverken med poesi eller symboler. Hans stykke er en saftig satire, hvor
han ikke lar sig nøie med at anklage de nye apostle for feiltagelse,
men slynger dem beskyldninger for hykleri i ansigtet. Ganske vist
minder ikke den platte og plumpe Tartuffe, som han fremstilte paa
scenen, paa nogen maade om Bjørnsons mægtige og stolte skikkelse,
*) Dette er, som bekjendt, en feil af den franske forfatter, da Over Ævne,
-allerede var udkommet, to aar i forveien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
