Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Just Bing: Heinrich Heine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
E. T. A. Hoffmanns force at vise sit karikértalent ved at forbinde
inden den samme fortællings sfære romantiske spøgelser og
Berlinersandets tørreste filisterskikkelser.
Til at modta denne arv havde Heines barndoms forhold gjort
ham skikket som ingen anden.
Heine er jøde og rhinlænder.
Om Rhinen med dens bjerge og romantiske borgruiner har der
fra urgammel tid af stadig dannet sig nye sagn og sange.
— Ved Rhinen blomstrer den katolske religiøsitet med al sin
sværmeriske inderlighed og med sine processioner og al sin høitidelige
prunk.
Rhinlandet er druens hjem; der trives en aristofanisk lystighed
og overgivenhed, som kun den har lært at kjende, der har oplevet
et karneval i en rhinsk by.
Denne egn er den Heine’ske karakters og den Heine’ske digtnings
moderjord, det er den, man kjender, at hans hjemve gjælder, naar
hans tyske gemyt sukker under parisereksilet:
O Deutschland, meine ferne Liebe
Gredenk’ ich cl einer, wein’ ich fast!
Das muntre Erankreich scheint mir trübe
Das leichte Volk wird mir zur Last.
Nur der Verstand so kalt und trocken
Herrscht in dem witzigen Paris —
O, Narrheitsglöcklein, Glaubensglocken,
Wie klingelt ihr daheim so süss.
Som det rhinske træder ogsaa det jødiske karaktermerke stadig
frem i Heines natur.
Jødisk er hans fine, dialektiske sans, som han har udviklet i den
Hegel’ske filosofis skole; jødisk hans ætsende vid. Jødisk er ogsaa
hans smidighed i alle forhold, hans „elastiknatur". En arv fra hans
stamme er fremdeles en næsten sygelig religiøs trang, eier kontrasterer
saa sælsomt med lians trods og blasfemiske spot mod religionen.
Endelig er et fremtrædende racemerke hans vedhængen ved familjen,
ved samfundets urformer, — noget som dengang laa jødedommen
endnu mere nær end nu, fordi jøderne dengang stod udenfor de tyske
statsborgeres kreds.
Intet er for Heine af større betydning, end at hans barndom faldt
i den modsætningsrige revolutionstid. Her mødtes religiøs begeistret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
