Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Just Bing: Heinrich Heine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
Saa liclet er sagt, og dog er der sagt alt. Det er ægte
symbolistisk : symbolisten vil ikke skildre, kun gi udtryk. Heines kunst
har sin grundevne i denne diamantfacettering af hans egen stemning-
Som naturen er i Heines digtning ogsaa sagnet kun et udtryk
for hans stemning. Balladens digtart — svævende som den er mellem
epos og lyrik — har Heine gjort fuldstændig subjektiv. Heines
ballade-helte er alle Heinrich Heine, ja, end mere subjektivt: de er
Heinrich Heine i den stemning, hvori han konciperede balladen.
Som Heine i sit indre liv aldrig har havt nogen organisk
udvikling, saa fattes hans facetteringskunst det organisk skabende moment,
der gjør kunstverket monumentalt. Heine siger ogsaa om sig selv:
Doch Lieder und Sterne und Blümelein
Und Aeuglein und Mondglanz und Sonnenschein,
Wie sehr das Zeug auch gefällt,
So macht’s doch noch lang keine Welt.
Atter en slaaende modsætning til Goethe, der i sine breve stadig
hævder sine skikkelsers helstøbthed og livsgyldighed, selv naar han
erkjender, at han har sammensmeltet dem af forskjellige elementer.
Hvad under da, at Heine, naar i øieblikket stemningen døde hen,
i kaad lyst forstyrrede det virkelighedsskin, som øieblikkets stemning
havde gydt over sine fantasibilleder! Hvad under, at ørkenvandreren,
naar fata morgana fremtryller for hans glødhidsede sanser billedet af
oasens palmer, som han higer mod, — at han dog i samme øieblik
nøgtern igjen raaber: Det er blendverk! — og se! gjøglespillet er
forsvundet. Netop for en digter som Heine, der var saa fuldstændig
git øieblikket i vold, er denne kokette gjøren-nar af sine egne
stemninger, denne selvplagerske anvendelse af romantikens ironi, dens
absolute subjektivisme overfor sine egne følelser og deres digteriske
udtryk yderst karakteristisk, og den findes næsten paa hvert blad i
hans digtning.
Det har forbauset mig, at en kritiker af saa høi rang som
Brandes har kunnet rose Vilh. Bölsches stupide paralleltrækkeri
mellem Heine, som paa Christusvisionen i Nordsø digtene lar følge sin
spot mod den fromme Berliner-hykler, der om han havde fundet paa
en saadan vision, sikkert havde bragt den tiltorvs og faaet 100 thaiers
gagetillæg derfor, — og Goethe, der lar Mephistopheles’ spot følge
paa Fausts troesbekjendelse.
Hos Heine har vi clen „ultraoriginales" mest subjektive, frækt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
