Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Just Bing: Heinrich Heine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
han ret forstaa havet, maa hans tanker gaa ncl over naturens grænser:
nordenvinden fortæller ham
Beschwörungslieder der Edda,
Auch Runensprüche,
So dunkeltrotzig und zaubergewaltig;
lynet lyser
wie ein Witz aus dem Haupte Kronions,
i de skummende bølger ser han de hvide heste, som Boreas har avlet
med Erichthons hoppe.
Men en følelse har Heine, der — til det yderste skjær og fin,
som den er hos ham — undertiden paa en storartet maade kan
fungere for naturfølelsen; en følelse, der vel oprindelig er abstrakt og
subjektiv, men dog tillige efter sit væsen har en trang og retning
mod det objektive og konkrete: det er hans overordentlig fine følelse
for det symbolske. Det berømte sted i Heines Nordsøbilleder, hvor
han ser Jesus som fredsfyrste vandre paa havet i hvidt gevandt,
kolossal, ragende op over himlene, solen er hans hjerte, der udgyder
naadesstraaler, velsignende udstrækker han hænderne: — det hele er
ligesaa storartet som symbolik, som det er umuligt som vision.
I selve fredsfyrstens begreb ligger det ophøiede, overnaturlig
store, det velsignende, det rene, hvidklædte. Den altomfattende
kjærlighed faar sit udtryk i, at solen er hans hjerte. — Formelt kanske
Heines mest glimrende digt i denne symbolistik er Der Asra: hvor
er ikke lidelsens stadighed glimrende betegnet i gjentagelserne, det
3-dobbelte Täglich — Täglich — Täglich, og det 2 gange gjentagne:
Um die Abenclzeit am Springbrunn, \vo die weissen Wasser plätschern:
tid og sted veksler ikke ved denne uforanderlig stille kval. Situationen:
aftenen med cle blege springvand og deres enstonige pladsken, den
blasse vekhed over w-allitterationen
Wo die weissen Wasser plätschern
alt et genialt udtryk for det stille hensygnende i stemningen. Og saa
den for symbolisten saa eiendommelige korthed:
Uncl mein Stamm sind i ene Asra,
Welche sterben, wenn sie lieben.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
