Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - John Paulsen: Min første udenlandsreise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184.
Camilla Collett var Ibsens favorit. Han var ikke blind for det
ensidige ved dette forfatterskab, der saa sterkt har paavirket hans
eget, til gjengjæld beundrede han det saa meget mere i dets store
træk. Han glemte ikke, hvad andre kan være tilbøielige til, at i en
litteratur, der hidtil havde flydt ud i vage, romantiske stemninger, har
Camilla Collett udstrøet ideerne, at hun var et bud ude fra Europa.
Hvad vor litteratur alt i alt skylder fru Collett er endnu ikke
tilstrækkelig paavist, men mit haab er, at naar vort litterære bo engang
opgjøres af en noblere ag mere upartisk forfatter end hr. Jæger, vil
fru Collet i fuldt maal faa den ære, som tilkommer hende. Fremtidens
mand vil ikke krympe sig ved at erklære hende for banebryderen, det
nyes talsmand, skjønt hun var kvinde —
Jeg for min del kan ikke tænke mig verker som „Kjærlighedens
komedie", „Familjen paa Gilje" og „En hanske" skrevne uden
inspirationerne og reminiscenserne fra fru Colletts foregaaende virksomhed.
Hendes aand svæver over dem alle . . .
Paa tilbageveien fra Brenner gik Ibsen og jeg en stund alene.
Grieg og professor Dietrichson var sakket agterud. Professoren lod
til at holde et kunsthistorisk foredrag for komponisten.
„De vil jo til Italien?" sagde Ibsen. „Har De nu midler nok til
at fortsætte reisen?"
„Ikke mange."
„Men De bør søge et stipendium. Jeg skal selv søge det for
Dem. Tro mig, De faar det."
Jeg takkede ham bevæget.
Ibsen glemte heller ikke sit flygtige, i godt turisthumør
henkastede løfte. Næste aar skrev han, uden mit vidende, sin bekjendte,
for mig baade som menneske og forfatter smigrende ansøgning — og
aaret derefter ’fik jeg stipendiet, der gjorde mig det muligt at
fortsætte mine studier i Bom. —
— En af de følgende dage foretoges en alpestigning. Ibsen var
ikke med, han foretrak i langsom ro at spasere sin vante tur nede i
dalen, digtende i stilhed paa sit nye skuespil — det var ,. Samfundets
støtter" — men hans hustru, der er en turist af rang, sønnen Sigurd
og nogle tyskere og dansker sluttede sig til toget, der gjaldt
Hühner-spiél, en fjeldtop, der rager 8700 fod over havet, altsaa større end
vor Galdhøpig.
Med føreren i spidsen, en gammel, skjægget tyroler, hvis aabne
skjorte blotted hans stærke, haarrige bryst, drog vi afsted ld. 5 om
morgenen, ’alle forsynte med plaids og alpestokke. Det var meget
kjøligt — vi var ud paa eftersommeren — saa kognacflasken maatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
