Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - John Paulsen: Min første udenlandsreise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187.
keste himmel sin blaa kuppel, mens en stor ørn som clet eneste levende
i det udstrakte kaos med langsomme, mægtige vingeslag gjennemskar
luften.
Beskuerens stemning blev dog trods alt det gigantiske „heiter
und ruhig" som tysken siger. Hjemme i Norge har synet af et
lignende forstenet øde knuget mig næsten til tungsind. „Svartediget"
ved Bergen har saaledes mere end én gang kastet skygge over min
barndoms glæde. Maaske det milde indtryk her korn af det mindre
sønderrevne i fjeldformerne, af linjernes større finhed og liv, og af det
fulde, sterke sollys, der forsonende gjød sig udover?
Føreren fortalte os, at vi med en god kikkert kunde se lige til
Milano. For et ’pragtfuldt rundskue! Desværre havde ingen af os
tænkt paa kikkert, saa vi i fantasien maatte udfylde billedet. Hine
blaa, takkede kjeder mod syd, tilføjede han, var de venetianske bjerge.
Der laa Monte Baldo. I sekundet dvælte vor længsel ved Italien . . .
Yi stirrede alle i taushed mod det samme straalende punkt, betagne
af den samme drøm om skjønhedslandet, det evigt dragende, med
dets marmorslotte og laurbærlunde, dets mindesmerker og kunstskatte
. . . Ak, den som snart kunde komme derned!
„Dahin, dahin
möcht ich mit dir,
o, mein geliebter, ziehn!"
Mod en anden kant hævede sig Dolomiterne, Syd-Tyrols
vidunderlige taarnede og takkede bjergrække som en rad af domer med spir
og kors . . . Bag os bredte sig de hvide, vældige alper i Zillerthal,
etsteds saa vi mod Schweitz, et andet sted lige ind i Bayern.
Vinen maatte atter frem. En skaal for Tyrol, det herlige Tyrol,
vort broderland i naturens vilde ynde!
En tysk maler, der havde sluttet sig til os, greb ledigheden til
at udbringe en begeistret toast for den tyske keiser, idet han mindede
os om, at netop idag var det aarsdagen for slaget ved Sedan. Talen
vandt dog ikke alles sympati. Nogle af os svang hattene og raabte
hurra, men en ung dansk dame i vort følge kneb uvillig munden
sammen og bevarte en betydningsfuld taushed.
Turen nedover gik meget let for sig. Vi rutschede, uden at ofre
en tanke paa vore bukser, nedover fjeldvæggen, eller vi svang den
høie alpestok langt foran os, støttede os godt til den og fløi saa frem
i spring og hop over tuerne. Midtfjelds mødte vi en liden solbrændt
gjætergut, der havde slynget de bare ben overkors, lagt den blomster-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
