Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Immanuel Ross: Bidrag til Norges kulturhistorie i første halvdel af 19de aarhundrede. Om forbrydelse og straf. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197.
heroppe, ialfald som legalt middel. Det første ordentlige storting
gik et skridt videre, idet ved lov af 25de oktober 1815 ophævedes
alle lemlæstelsesstraffe, brændemerkning og pinsler ved
dødsstraf. — Herved var’ man i Norge kommet et stykke forud
for cle fleste civiliserede nationer.
Men man følte dog, at der stod meget tilbage at forandre i
kriminalloven, før clen var tidsmæssig og et frit folk værdig. —
Allerede i 1814 var det besluttet, at der til førstkommende storting
— eller, hvis det ikke var muligt, da til det næste — skulde haves
færdigt et forslag til ny kriminallov, saavel som civillov. —
Hvor paatrængende nødvendig clet første kunde være, saa viser dog
beslutningen, at man endnu ikke havde klart begreb om, hvad et
saadant arbeide vilde sige, eller fuld følelse af, hvor
gjennemgribende forandringen burde være.
Det blev cla heller ikke noget af, at saadant forslag fremlagdes
for stortinget i 1818. Ja, man lagde først idet aar etslags plan for,
hvorledes dette forslag skulde udarbeides, idet man da nedsatte
en lovkommission, hvis første medlem var tidligere assessor i
Trondhjems stiftsoverret og statsraad Christian Krohg, eier nu skulde
være optaget af dette arbeide og ikke samtidig maatte beklæde noget
andet embede.
Krohg var vel dengang Norges mest fremragende jurist, men
af en ængstelig og meget selvkritisk natur, og da han som medlem
af alle storting i aarene 1821—28 var sterkt optaget af sin
stor-tingsvirksomhecl, kom der intet ud af hans arbeide med
kriminalloven, saa at da han i 1828 pludselig døde, fandt man intet
brugbart materiale efterladt. — Der blev nu samme aar nedsat en ny
kommission med statsraad Jørgen H. Vogt som formand. Samtidig
foregik et lignende arbeide i Sverige, og de to kommissioner satte
sig i forbindelse med hinanden. — Uagtet der arbeidedes raskt og
kraftig, blev dog ikke den nye kriminallov færdig diskuteret,
vedtaget af stortinget og sanktioneret før i aaret 18 4 2.
I alle disse aar var altsaa Kristian den 5tes Norske lov
vedblevet at være grundlaget for strafferetten, og om end — som
sagt — de mest barbariske bestemmelser var ophævet, saasom
lemlæstelse, brændemerkning og levende opbrænding, og flere
dødsstraffe var gaaet over til livsvarigt strafarbeide eller ialfald næsten
regelmæssig ved kongelig benaadning forandredes dertil, var dog
aanden i det hele strafvæsen haard og barbarisk nok. —
»Kagstrygning", 27 slag ris, der tildeltes forbryderen paa den
blottede ryg, mens han eller hun stod bundet til en pæl, var en meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
