Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Immanuel Ross: Bidrag til Norges kulturhistorie i første halvdel af 19de aarhundrede. Om forbrydelse og straf. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203.
aars forløb kom clet imidlertid op, hvordan sagen hang sammen,
og de blev tiltalt for sit forhold. — Ved alle retter dømtes de
begge til at have sit liv forbrudt. Men ved kongelig resolution
af 22de september 1835 blev de benaadet, han med 3 og hun
med 2 ugers fængsel paa vand og brød. — En mand, der
var blevet separeret fra sin høist usedelige kone og havde anseet
dette som lovlig skilsmisse, havde et par aar efter indgaaet nyt
egteskab. 5 aar senere blev det bekjendt, at han ikke havde været
lovlig skilt fra sin første kone, og han blev tiltalt for bigami. Ved
underretterne idømtes han 14 dages vand og brød for „uden at
oppebie den for separerede egtefolk foreskrevne tid eller uden lovlig
skilsmisse at have indladt sig i nyt egteskab". Men høiesteret kjendte
disse domme uefterrettelige og henviste sagen til fornyet behandling.
Nu blev manden dømt til at „miste sin hals", hvilket af høiesteret
stadfæstedes under 4de oktober 1817. Ved benaadning forandredes
imidlertid straffen til 14 dages fængsel paa vand og brød.
Hyppigere end alle andre forbrydelser var naturligvis — som
sedvanlig — tyvsforbrydeiser. De udgjorde omkring 4 gange
saamange som alle andre forbrydelser tilsammen. — Deres store
antal skulde, ikke skrive sig fra, at de straffedes for mildt, ti
langvarigt, ja livsvarigt slaveri uddeltes med rund haand. Nogle domme
vil tilstrækkelig illustrere straffemaalet: En 22 aar gammel
artillerist overbevistes om ved indbrud i en krambod at have stjaalet
„endel sølv- og kobberpenge". Ved overkrigskommissionens dom
af 10de januar, stadfæstet i høiesteret den 15de mai 1838, blev
han for „tyveri, forenet med indbrud, tilfunden straf af kagstrygning
og fæstningsarbeide paa livstid".
Til kagstrygning og livsvarigt fæstningsarbeide
dømtes endvidere eksempelvis: i 1833 en mand med 10 barn — for
at have stjaalet en kvie, 4 faar, en bagsæle og et reb; —• i 1834 en
jægteskipper for at have stjaalet af ladningen noget brændevin (2y2
tønde) og noget sild. -— Til livsvarigt fæstningsarbeide uden
kagstrygning dømtes i 1836 en ung mand for 3dje gangs „simpelt"
tyveri, —- ligeledes i 1836 en mand for anden gangs tyveri („1
tegnebog med 1 spd. 24 skill.") blot paa bestjaalnes anklage og
indicier uagtet fastholdt benegtelse. — Samme aar anmeldte en
varetægtsfange sig selv for tredje gangs tyveri, og uagtet han senere
tilbagekaldte tilstaaelsen, der var gjort — efter hvad han sagde —
fordi han ikke kunde udholde den haarde behandling i arresten,
blev han dog uden bevis dømt til livsvarigt slaveri, — og saaledes
videre i en mangfoldighed af tilfælde. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
