Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Immanuel Ross: Bidrag til Norges kulturhistorie i første halvdel af 19de aarhundrede. Om forbrydelse og straf. I - Professor dr. Ludvig Gumplowicz: Det tyvende aarhundredes politiske ideal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204.
Det var altsaa mere end paa tide, at kriminalloven i alle
retninger forandredes, og den nye lov, der endelig kom i 1842 og
helt igjennem hvilte paa bedre og mere menneskelige synsmaader,
maa være bleven hilset med tilfredshed af de fleste, ikke mindst
af dommerne, naar de ikke var altfor meget indviklede i forældet
retsopfatning.
Immanuel Ross.
Det tyvende aarhundredes politiske ideal.1)
Redaktøren af et filosofisk pariserblad, La coope’ration des Idées,
havde nylig det indfald at skaffe sig ubetalte artikler om „fremtidens
ideal" ved den ikke længere ualmindelige metode at sende rundt
spørgsmaal i syd og nord. Quel sera Vidéal de demain? lød spørgsmaalet
— og det regnede med svar fra alle kanter. Spørgsmaalet er ikke
uden interesse, kun burde redaktionen ha antydet, hvilket omraade
det gjaldt. Ti der gives intet ideal i og for sig; intet menneske
har et ideal „for alt", men mange idealer; ethvert omraade af
menneskeligt liv, enhver gjenstand, som tilfredsstiller et menneskeligt behov,
kan idealiseres og blir idealiseret i den begjærende sjæl. Vi har et
ideal af en behageligere og hurtigere befordring end den, drosker,
sporvogne, jernbane, dampskib og velociped byder. Man kunde si,
at et styrbart, komfortabelt indrettet lystskib her er vort ideal; eller
kanske den billige, bekvemme og hurtige motorvogn. Og har ikke
enhver reporter et ideal af en bekvem og rask skrivemaskine, der om
muligt skrev samtidig i mange eksemplarer?
Eller tar jeg feil og kan man slet ikke tale om idealer paa disse
praktiske omraader ? Skal man anvende dette skjønne, om den guddommelige
Platon erindrende ord, udelukkende om poesi og kunst? Kan kun
fuldendt skjønhed gjøre krav paa denne betegnelse? Isaafald vilde
det i Paris opstillede spørgsmaal være vanskeligt at besvare. Ti
omend antikens æstetiske ideal synes at beherske den civiliserede
menneskehed, og omend Venus og Apollo, skabt af græsk
mester-haancl, aldrig vil tabe sin charme, saa ved vi dog, at ogsaa paa
Zukunft, 1. mai.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
