Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. E. Sars: Kristian Frederik og Karl Johan. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217.
til en Begyndelse, ta sig ud som et Fortrin. Letheden, hvormed
han opgav sine Arve-Enevolds-Prætensioner og gik med paa
Sverdrups og de øvrige i Eidsvoldsmødet 16de Februar
deltagende Mænds Tanke: at sammenkalde en Rigsforsamling, — man
kunde se deri, — man saa deri et ophøiet Frisind, en storslagen
Ædelmodighed. Kristian Frederiks Frisind var ganske vist af en
meget overfladisk Art, som alle andre Træk ved denne
Personlighed; — det var velléités liberales, saadanne som man kunde vente
at finde dem hos en Datidens Modeherre, der havde omga ae s
Kunstnere og Skjønaander; men ved denne Leilighed passede det
overmaade vel og hjalp ham saa godt, at en sterk Overbevisning ikke
vilde ha kunnet hjælpe ham bedre: naar han uden Modstand
akcep-terede Folkesuverænitetsideen og de deraf flydende praktiske
Kon-sekventser, saa svarte det aldeles til hvad Klogskaben bød ham at
gjørs; det var det bedste Middel til at vække og staalsætte
Na-tionalaanden, hvori hans Politik først og fremst maatte søge sin
Støtte.
Idethele maa det erkjendes, at den Rolle -lian spilte i de
første Maaneder af 1814, — indtil Rigsforsamlingen traadte sammen,
var en smuk og vellykket. Hans Mod, hans Kraft, hans Frisind,
hans Kjærlighed til Norge blev ikke stillet paa nogen streng Prøve,
og han fik alligevel Leilighed til at ycle det norske Folk
Tjenester, som maa sikre ham en varig Plads i vor Erindring. Man
kunde sige om ham. — han kunde sige til sig selv, — at lian
fulgte et Kald, der var udgaaet til ham fra det hele Folk, idet
han stillede sig i Spidsen for dets Reisning mod Ivielertraktatens
Forføininger; han kunde sige til sig selv, at han derved tjente en
retfærdig, hellig Sag og tjente den paa bedste Maade. Han valgte
den Vei, som maatte vælges for at føre Reisningen til Seir, idet
han sammenkaldte en Rigsforsamling og nyttede sin Myndighed
loyalt ved at gi saadanne Valgregler, at Forsamlingen blev en
virkelig repræsentativ for Folket.
Man har bebreidet ham, at han allerede i disse Maaneder
drev et falsk Spil ligeoverfor det norske Folk ved at lægge Skjul
paa eller gjengi i forvansket Form Efterretninger og Aktstykker,
som kunde ha faaet Indflydelse paa den raadende Stemning eller
Opfatning. Det er en i visse Maader fuldt beføiet Anke. I en af
sine Kundgjørelser af 19de Februar 1814 fortalte han, at Norge
havde faaet Fred med England, hvilket var en ligefrem
Usandhed; han publicerede til en Begyndelse Kielertraktaten i en
ufuldstændig Fonn og lod der gaa lang Tid hen, inden han meddelte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
