- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Ottende aargang. 1897 /
222

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. E. Sars: Kristian Frederik og Karl Johan. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

222.

naar han for sine Omgivelser klagede over det Blod, der skulde
flyde for hans Skyld. En Følelse af at Indsatsen, hvorom der
skulde kjæmpes, ikke var saameget det norske Folks Frihed og
Lykke som snarere hans personlige Fordel, har virket til at
overvælde ham og lamslaa det lidet af Mod og Handlekraft, hvorover
han raadede. Det var ikke bare Mangel paa Mod, som bestemte
hans Forhold under Krigen, men ogsaa en Samvittighedens
Øm-skindethed, en Hensynsfuldhed og Tanke paa andres Lidelser, som
er sjelden hos Mennesker i hans Stilling og som bør opføres paa
hans Kreditside.

I et Brev til sin Ven Carsten Anker af 27de Marts 1815
siger han, efterat ha omtalt, at en kraftig Krigførsel vilde ha været
„overensstemmende med Almuens Aand og med den Forventning
man efter de første Skridt at dømme havde gjort sig om
Nordmændene og mig": „Men her sander jeg, hvad Lord Grey i et
Brev til Dem yttrer i den Anledning, at jeg ikke besad Kraft nok;
her gjaldt det at være døv for den lidende Menneskelighed, ophøiet
over den Svaghed, der i mange Henseender omgav mig, og at
handle efter den blinde Grundsætning: Norge bør ei blive svensk,
uden i ringeste Maade at tage Fornuften paa Raad: — kald mig
for fornuftig eller for svag: hertil havde jeg ikke Kraft. Jeg
indsaa, hvad der under disse fortvivlede Omstændigheder vandtes ved
at sikkre Riget sin Constitution, og jeg bragte det største Offer,
men ikke uden at mit rystede Sind led uendeligt meget derved, og
dette spores kun altformeget i de i Moss indgaaede Betingelser.
Dog herved lider kun jeg; Hovedsagen opnaaedes: Betryggelse for
Norges Grundlov under den mere end sandsynlige Forening med
Sverige. At jeg ei har feilet i mit Omdømme, viser Udfaldet; med
aldeles Rolighed er Foreningen paa denne Maade optaget af
Folket som en Nødvendighed."

Nu ja—Regningen er endel mere kompliceret end saadan som den
her opgjøres. Det var ikke bare ham, som blev den lidende ved
Maaden, hvorpaa et under saa store Forventninger begyndt
Felttog blev afsluttet. Det staar fast, at Kristian Frederik forsyndede
sig grovelig mod det norske Folk ved at føre det op i en Krig
uden at sørge for de nødvendige Forberedelser, — ved at
udfordre Krigen paa Folkets Vegne og engagere dets Ære i, at den
blev ført saa alvorligt som mueligt og saa bagefter føre den, som
om det hele bare var en Komedie. Men det bør bringes i
Afregning paa hans Skyld og virke til at forsone os med hans Brøde,
at han selv fik bøde saa haardt for den, og at han bar sin Skjæbne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:35:37 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1897/0228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free