- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Ottende aargang. 1897 /
223

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. E. Sars: Kristian Frederik og Karl Johan. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

229.

meel saamegen Resignation. Og saa bør det endelig ikke glemmes,
at ban, efterat han havde opgit sin egen Sag, vedblev at arbeide
med megen Iver, for Norges Sag, og at han indla sig virkelige
Fortjenester af Landet ved de Underhandlinger, der førte til
Moss-konventionen, og ved at forblive i Landet, indtil Storthinget havde
antaget hans Thronfrasigelse, saa pinligt end Opholdet her maatte
være for ham. <

Summen er, at vi, efter alle Afdrag, skylder ham stor Tak.
Han var et vigtigt, et uundværligt Redskab til at fremme Norges
Friheds- og Selvstændighedssag i 1814. Vi har ikke Ret til at
negte dette, men vi maa vel ha Ret til at beklage clet. Det
eiet Vidnesbyrd om en stor Bundethed og Bornerthed hos Nationen,
at den skulde være henvist til en slig Fører i en slig Stund. Det
■er noget ydmygende for os, at vi skal staa i en saa stor
Taknem-melighedsgjæld til en saa liden Mand, — at Folket, til Løsning
af en af sine største Opgaver, samlede sig om denne Balkavallér,
denne ubetydelige bel-esprit og Levemand. Og at han blev meel
og det som en af de første ved Opgavens Løsning, har cla ogsaa
havt tilfølge, at Opgaven ikke blev løst paa rette Maade, — at
der faldt en Mistankens Skygge over Folkereisningen, soin om det
hele bare var Anstaltmageri, — at Leiligheden, som var budt
Folket til at hævde sig selv, ikke blev nyttet saadan som den kunde
og burde været nyttet.

Rigsforsamlingen paa Eidsvold frembyder et af cle smukkeste,
mest tiltalende Billeder i Historien, — et Billede af sjelden
Uegennyttighed og Frihed for Klasseaand, en sjelden modig og
enthu-siastisk Fædrelandskjærlighed. Men et skjæmmende Træk er
indbragt i dette Billede ved enkelte Medlemmers altfor ivrige
„Prin-sianisme", ved den megen Kabalering og Intrigering til Fordel for
Prinsens Kongevalg. Hvad vi læser om Tarveligheden af de ydre
Forhold, hvorunder Forsamlingen levede og virkede, — Logis’erne,
hvor flere maatte dele Værelse eller endog Seng,
Forsamlingslokalet meel de upanelede, uhøvlede Vægge, den daarlige Kost, de evige
•Spædkalvestege, den sure Vin etc. etc., — tjener fordetmeste alene
til at forhøie Respekten, der staar af disse Mænd, som under
saamange kuende og knugende Indflydelser bevarede en saa høi
Stemning. Men, naar den prinselige Høihed eller Kongeværdigheden
stikker sig frem og søger inden disse tarvelige Forhold at
tilveiebringe clet tilvante Apparat af Stads og Fjas, slaar Billedet
ustridig over fra det sublime til det ridikule; — man huske den
forgyldte Lænestol, der slæbtes ind i Forsamlingslokalet, naar Prins-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:17:30 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1897/0229.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free