Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - W. Gabriélidi: Den græsk-tyrkiske krig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231.
terne til at tage grækernes parti — uncler den ikke uberettigede
forudsætning, at en græsk-tyrkisk krig vilde fremkalde europæiske
forviklinger.
Har Ethnike Hetæria virkelig udøvet indflydelse paa kongen?
Har dette for den græske nation saa skadelige selskab virkelig
opnaaet at forvirre vor hersker, der snarere fortjener ry som en nøgtern
diplomat end som et vanvittigt menneske ? Har Etlinike Hetæria
om-taaget kongens aandsligevegt? Jeg frygter ja. Saalænge dette
hemmelige selskab blandt sine medlemmer talte et stort antal af lavere
officerer, var dets karakter antidynastisk, samtidig som det kjæmpecle
for den nationale idé og et Stor-Grrækenland. Dette Hetæria har en
væsentlig skyld i den uhyggelige aandstilstand, som raadede i hele den
kritiske tid. Man troede i disse kredse, at hvis der ikke blev
erklæret Tyrkiet krig, saa maatte der opstaa borgerkrig. Bourgeoisiet
foretrak som sedvanlig den ydre krig for den indre. Den ydre krig har
sin skueplads i en vis afstand paa den ene eller den anden side af
grænsen, den indre foregaar derimod i hovedstaden eller andre byer, i
gaderne, udenfor privathusenes og forretningslokalernes vinduer. Der
opstod en panik, for hvilken ikke blot kongens koldblodighed og
diplomati, men ogsaa regjeringens fornuft og logik og middelklassernes
rolige, konservative fornuft bøiede sig.
Den bekjendte psykolog Ribot analyserer de forskjellige
viljesytringer, som udvikler sig i hjernen og indbyrdes kjæmper om
herredømmet. Den viljesytring, som beseirer alle andre og udvikler sig til
lidenskab, mani, kalder han monoide isme. En saadan monoideisme
udviklede sig efterhaanden i hver enkelt grækers hjerne. Den russiske
sociolog Nowikow paastaar, at naar en faktisk falsk anskuelse, der i
ingen henseende adskiller sig fra overtro, antages af den dannede
klasse, behersker den ogsaa de andre klasser, og hos dem ikke længere
som en hypotese, der trænger videnskabelig prøvelse, men som
troes-artikkel, som dogme. Til støtte for denne paastand fortæller han et
eksempel om en ven, som, da talen kom paa beskyttelsestoldmanien,
der dengang allerede beherskede russerne, sagde til ham: „Jeg
forstaar mig ikke en døit paa nationaløkonomi; men jeg er
beskyttelses-mand." — Saaledes har det ogsaa gaaet for sig hos os. Alle, som
dengang skreg: „leve krigen", kunde uden at lyve have sagt: „ Jeg.
forstaar mig hverken paa krig eller strategi; jeg kjender
hverken-tyrkernes kræfter eller vore egne. Men alligevel er jeg––for krig."
Kongen og regjeringen burde have vidst det, — og de vidste
det. Men af politisk feighed, — paa grund af en — om jeg tør sige
det — psykisk defekt opmuntrede de alligevel til krig, til en krig, om hvil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
