Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - W. Gabriélidi: Den græsk-tyrkiske krig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230.
vandlede til dogmer. Salget af aviser steg til det dobbelte og
tredobbelte. Daglig solgtes der blade og ekstrablade i hovedstaden og
provinserne i ca. 150000 eksemplarer. Antager vi nu, at hvert blad
blev læst af kun fire personer, saa har mere end en halv million af
den samlede befolkning hver dag indsuget de krigerske følelser fra
denne kilde. Den øvrige befolkning blev smittet af avislæserne, selv
kvinder og børn. Derfor er den afgaaede ministerpræsidents forsøg
paa at forsvare sin tankeløse politik meel den paastand, at folket
ønskede krigen, slet ikke saa dum. Den græsk-tyrkiske krig var i
grunden ikke regjeringens verk, men folkets, ligesom den tysk-franske
krig var et verk af det franske folk. Og en gammel erfaring lærer,
hvor ofte et folk, som har fremmanet en krig, blir beseiret.
For at forstaa, hvorledes de raadende samfundsklasser og det
konservative bourgeoisi kunde gribes af krigstanken, maa man
klargjøre sig forholdet mellem Grækenland og Kreta: Kreta er det samme
for grækerne, som Rhinen for tyskerne. — Til en begyndelse var
der kun spørgsmaal om Kreta. De i februar maaned forøvede
nedsablinger i Canea vakte det nationale instinkt og tvang os til at sende
krigsskibe til Kreta. Og det var en selvfølge, at der gik tropper
med skibene. Her ligger kongens store feil. Han troede nemlig, at
han ved at afsende en trop paa tusen mand engang for alle, politisk
og militært, kuncle gjøre ende paa forvirringen paa Kreta. I militær
henseende syntes løsningen enkel: den græske hær i forbindelse med
de kretensiske friskarer og hjælp fra flaaden vilcle inden kort tid have
udslettet ethvert spor af det tyrkiske tyranni paa Kreta. Men politisk gjorde
kong Georg regning uden stormagterne. Og denne feiltagelse
skylder vi det tredobbelte skibbrud, kongens, regjeringens og nationens.
Men kongen indskrænkede sig ikke til denne første feil. Han stillede
sig dumdristig i spidsen for den nationale bevægelse. Han overtog
den personlige ledelse af hæren, flaaden og diplomatiet. I en række
af underhandlinger med udenlandske journalister og ved en meddelelse,
som han gjorde Ethnilce Hetærici, som vi senere skal tale om,
opflammede han paa en farlig maade gemytterne ved at skyde sig selv
frem som den første patriot og den mest glødende talsmand for den
nationale tanke. Desværre fulgte paa de store ord ikke tilsvarende
store gjerninger. Ordene slyngedes som skud ucl blandt mængden,
spredte sig i det uendelige og ophvirvlede et uigjennemtrængeligt
støv af blind krigerisk patriotisme. Forberedelserne til krigen derimod
var nølende, svage, vaklende, ikke afpassede efter de specielle
omstændigheder, stykkevis, uden maal og plan. Som resultaterne har
bevist, var alt fremgaaet af den hensigt moralsk at tvinge stormag-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
