Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - W. Gabriélidi: Den græsk-tyrkiske krig - Dr. E. Løseth: François Coppée
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233.
maatte tro, at det vilde finde bundsforvandte i krigen mod tyrkerne. Og
endnu en bemerkning turde her være paa sin plads. Det forekommer
mig, at patriotismen, som ansees for en altruistisk følelse, ofte dog
antager en egoistisk farve. I det øieblik, patriotismen ophører at være
idé og følelse, blir den til deklamation. Enhver patriot har da ikke blot
fædrelandets vel for øie, men ogsaa sig selv og sine smukke ord. Han vil
tilfredsstille sit eget „jeg", slukke den flamme, som tærer paa hans
eget jeg. Han vil føie den personlige hevns vellyst, og det er ham
foreløbig ganske ligegyldig, om hans fædreland har nytte eller skade
af det. Dette den egoistiske patriotismes problem burde tages op til
alvorligt studium af den moderne psykologi.
W. Gabriel i di,
udgiver af avisen „Akropolis".
Francois Coppée.
Coppée kan neppe siges at staa synderlig høit i clen skandinaviske
■opinion. T.aler man om ham, faar man gjerne til svar dette
spørgsmaal: „Er ikke han lidt spinkel?" Og gaar man saa den slags
spørgere paa klingen, vil det i ni tilfælde af ti vise sig, at cle i
grunden ikke kjender videre til ham. De har læst eller hørt
deklamere et eller andet af hans bravurnumere, cle mindes vagt nogle af
hans, digte som de fandt en smule matte eller kjedelige, og saa
dømmer de derefter hele hans produktion. Noget mere kjendt, ogsaa
heroppe i norden, blev han for endel aar siden, da en af hans gode
venner, de Lescure, udgav en bog1) om ham. Uheldigvis var den
saa daarlig skreven og saa panegyrisk, at formodentlig mange hurtig
lagde den fra sig. Med al sin kritikløshed er den dog af betydning
i litteraturhistorisk henseende ved de oplysninger den giver om digterens
private liv.2)
Studerer man Coppée nøiere, finder man snart, at han ikke er
saa spinkel endda, men rigtignok heller ikke saa mageløs, som biografen
vil faa os til at tro.
Coppée har været meget frugtbar. Hans samlede verker udgjør
J) François Coppée (Paris, Lemerre, 1889).
2) Panegyrisk er ogsaa Erclmann’s artikel i „Nordisk Tidsskrift" (1894,
p. 242 o. f.) Den gjengiver med stor bredde det biografiske, væsentlig paa basis
af Lescures skrift, og fremholder kun nogle enkelte sider af Coppée’s digtning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
