Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. E. Løseth: François Coppée
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234.
for nærværende ti statelige bind, og med tiden bliver der vel flere; ban
gaar jo endnu bare i sit seks- og femtiende aar, har i 1896 udgivet
en roman, le Coupable og stillet nye noveller i udsigt. Han har
forsøgt sig i mange genrer: elegie, idyl, beskrivende, fortællende,
dramatisk poesi, litterær kritik og leilighedsdigtning, vers og prosa om
hverandre.
Ikke alt i denne masse vil bestaa for efterverdenens dom, men
meget deri har stort æstetisk værd, og meget er af vigtighed for
litteraturhistorien.
Allerede i begynder arbeiderne1) kommer de forskjellige sider af
hans talent frem i dagen, alle de væsentlige træk i hans
kunstnerindividualitet. De møder os naturligvis ikke endnu i sin helt udviklede
form, men de er der i spiren. Paa den anden side finder vi
eiendommeligheder, som han senere afstreifede, ligesom vokste Ira.
Coppée er en sammensat natur, et kompliceret anlæg. Han har
forstaaet at skrive saaledes, at han gouteres baade af litteraturens
upper ten og af dens midlere og lavere lag. Der bor hos ham noget
raffineret, blaseret, ironisk, træt — dilettantistisk og noget folkeligt,
jevnt, gemytligt, — aristokratiske og demokratiske tendenser paa en
gang. Grunden til denne dobbelthed ligger, siger han selv2) i hans
herkomst. Porældrene var parisere, men familjen tilhører ikke oprindelig
den store stad. Den er indvandret did fra Belgien, fra bønderne i
de wallonske egne omkring byen Mons, den bekjendte jernbanestation
Og, spørger Lescure, skimter vi ikke endnu i poetens blaaviolette øine
ligesom et gjenskin fra den blaagraa wallonske himmel, fra det franske
norden? Navnet synes franskmændene er meget smukt, velklingende.
Det minder dem om épe’e og épopée. Det bæres forresten af mange i
Mons og omegn. Det falder etymologisk sammen med ordet coupe’e
og betyder hugst eller vedfang. Blandt anerne paa fædreneside er
der en — middelmaadig digter Denis Coppée fra omkring 1600, endvidere en
dame, som havde adeligt blod i sine aarer, stammede fra den gamle noblesse
i Lothringen. Spindesiden derimod er af solid borgerligt slag og
tæller flere hæderlige og dygtige smedemestre. Uden nu at drive alt
dette atavistiske saa vidt, som Taine pleiede at gjøre det, kan man
dog med tryghed sige, at denne blandede afstamning har sat sterke
spor i Coppée’s forfattervirksomhed og delvis forklarer modsætningerne
i hans temperament.
Hans nedarvede grundegenskaber fandt i hans parisiske liv den
!) Le Reliquaire, Intimites, Poenies modernes (1866—69).
2) Le premier chapitre cle mes memoires (i Contes rapides).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
