Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. E. Løseth: François Coppée
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
247.
eurs, indtryk fra spaserture i Paris og omegn, skildringer af hjem og
husliv, en række ganske smaa mosaiker1). Mange af disse er
vellykkede, idylliske og koselige, i den coppéeske gemytlige lune tone, og
denne lunhed fremhæves ved rytmernes blide klang, ti man kan altid
være vis paa i et digt af Coppée at træffe et eller andet gyldent
vers, som baade fryder øret og taler til sjælen. Men han er ujevn
som poet. Stemningen holder sig ikke altid et helt digt igjennem;
inspirationen slipper op, og temaet naar ikke frem til poesi. Som i
les Humbles blir- realismen undertiden prosaisk og plat. Alligevel,
det nye og gode, som begge disse samlinger bragte, sikrede dem stort
og fortjent bifald. Netop ved dem dvælede han, som holdt
velkomsttalen, da Coppée blev optaget i akademiet 1884. Det var Cherbuliez,
forfatteren med det elegante sprog. Han hyldede recipienden
hovedsagelig som mellemklassernes og de beskedne hjems skald,
sammenstillede ham med de hollandske mestere i malerkunsten og priste ham,
fordi han havde indført les Humbles i poesien: „De forstod, sagde
han, det borgerlige elements store betydning; Deres muse aabnede sine
arme for folket og raabte: lader de smaa kjøbmænd og rentenister
komme til mig!" Og mange fandt den dom fuldt berettiget.
Der gives imidlertid endnu andre sider ved Coppées talent. Han
er en distingveret fortæller2), paa vers og i prosa. Blandt de
fortællende digte røber det tidligste, le Justicier3), begynderens mangler.
Den dadel rammer til en vis grad ogsaa det næste, Angelusi) (et
forældreløst barn, som adopteres og opdrages med ømhed af en gammel
prest og en gammel soldat, men svinder hen og dør, uden at læseren
rigtig forstaar hvorfor, ti den psykologiske begrundelse er uklar, halvt
mystisk, en søgt romantisk opkonstrueren; digtet skjæmmes desuden
af snakkesalige ræsonnementer, men indeholder til vederlag flere smukke
skildringer af landskab, himmel og hav, nette beskrivelser af
prestega arden og livet der, ikke uden lighed med Tlie Viccir o f Walcefield,
siger Lemaitre5), hvortil turde bemerkes, at den lighed mest ytrer sig
i, at scenen spiller i en prestegaard, mens man derimod savner
Qoldsmitli’s brede germaniske, lidt saftige humor; tonen er snarere
]) Begyndelser allerede i le Ecliquaire (Adagio) og i Intimites. Ogsaa her
er Sainte-Beuve foregangsmanden.
L>) Men det er et paradoksalt parti pris, naar Edm. Scherer i sine Essais
sur la litterature contemporaine b. VIII, vil opdage le conteur i alt. hvad Coppée
har skrevet.
3) Poémes divers.
4) Poemes modernes. Lescure betegner forunderligt nok dette digt som
„fuldendt."
5) Les Contemp., I, 95.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
