Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Brandl: Engelsk litteratur. Thomas Hardy og Rudyard Kipling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
255.
clen virkelig elskede mand; ti kjærlighed skal ikke være bunden ved
nogen kontrakt. Denne frihed begynder allerede at grænse mod lune.
Men ogsaa friheden blir hun kun i teorien tro; i virkeligheden
overgiver hun sig, drevet af skinsyge mocl clen fra Australien tilbagevendte
Arabella, efterhaanden til sin elsker og faar med ham tre børn.
Efter at hun paa en gruopvækkende maade har mistet disse, skulde
man tro, at hun nu saameget desto inderligere vilde slutte sig til den
godhjertede Jude og lade sig knytte til ham; men istedet derfor
falder det hende den forfærdelige ulykke har aabenbart tæret
paa hendes aandskraft —, at hun legalt fremdeles er Phillotsons hustru,
og hun gaar nu tilbage til ham, bryder altsaa nu igjen det naturlige
egteskab til gunst for det konventionelle. Selvfølgelig formaar hun
•dog ikke, skjønt optaget af Phillotson med den fineste overbærenhed,
at negte Jnde kys og kjærtegn, skjønt Jude imidlertid atter af
Arabella har ladet sig lokke ind i sanselighedens net og det gamle
egte-skabelige aag. Efter at hun saaledes efterhaanden har brudt alle baand,
som idetheletaget kunde brydes, gjør hun „bocl", idet hun gjør, hvad
hun tidligere allermest afskyede og som stridende mod naturen havde
flygtet for paa bekostning af alle andre pligter: hun hengiver sig
virkelig til Phillotson, vækker ham i den anledning om natten og
sænker sig saaledes i et helvede af konventionalisme.
Hvacl der i disse overflødigt stødende scener især betones, er
forskjellen mellem virkelig og blot legal eller blot tilsyneladende
egte-,skab. Hardy lader os aldrig være i tvil om Sue’s nattevaner og
markerer overgangene fra forsagelse til ikke-forsagelse med en tydelighed,
som selv Zola i regelen forsmaar. Hvad englænderen gjør, clet gjør
han tilgavns, og saaledes overtræffer han i clen sidste tid ogsaa
franskmanden i naturalisme.
Enclnu mere. Hos franskmændene udspringer kjærlighedssynclerne
i regelen af lidenskab eller sedelig slaphed. Men Hardy begrunder
■Sues handlinger i en platonisk idealisme, som kun synes altfor
fremskreden for vor tid. Hun tør ikke for nogen pris handle af
sanselighed saaledes som den foragtede Arabella. Hun lever i maanedsvis
under tag med sin mand eller sin elsker uden at tilhøre ham. Hun
kan efter tabet af børnene lade sin elskede Jude alene tilbage uden
trøst, viet til den sikre, legemlige og aandelige undergang, for
pludselig at opfylde en i aarevis forsømt pligt og opsøge Phillotson. Hun
skal for enhver pris være en principtroskabens martyr. Denne de
nordiske folkeslags tilbøielighed til heller at tilgive synder af refleksion
encl synder af et hedt blod, har allerede Byron fremhævet i første
••sang af Don Juan:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
