Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Brandl: Engelsk litteratur. Thomas Hardy og Rudyard Kipling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256.
What men cail gallantry, and gods adultery,
Is much more common where the climate’s sultry —
Happy the nations of tlie moral North,
Where all is Virtue, and tlie winter season
Sends, without a rag on, shivering fortil!
Men den moralprofet, som Sne først og fremst bøier sig for, er
dog — som udtrykkelig staar betegnet — Shelley. Hans digtning
Laon og Cythna (der ved trykningen omdøbtes Revolt of Lslam) kaldes
af Phillotson bent frem roden til hendes livsanskuelser. Som bekjendt
river ung Cythna, a shape of brightness, sig løs fra sin kamerat Laon,
for hvem hun dog er alt, for at prædike kvindens befrielse for
mandens vellyst og tyranni. Den slags missionsvirksomhed foresvæver
aabenbart ogsaa Sue. Ogsaa Gibbon, Paul et Virginie, J. St. Mill
og Humboldt anføres leilighedsvis som clen frie selvbestemmelsesrets
apostle. Men allerøverst staar hende dog Shelley; ham citerer hun
hyppig, som Jude bevidner; af Shelleys Epipsychidion, en sværmerisk
ode til en vakker, italiensk pige, drager hun frem nogle vers for os;
lig ham afholder hun sig af og til fra kjødspiser, for, mens hun
lever i et blot beviclstheclsegteskab, ogsaa at blive oversanselig og
æterisk. For nogle tiaar siden var der vel faa englændere, som vilde
have troet, at Shelleys indflydelse nogensinde skulde stige saa høit.
For Sue er den skjæbnesvanger. Shelleys høibflyvende idealisme lokker
hende ucl af sporet, saa at hun forfalder til synd, skam, mathjertethed
og den simpleste tarvelighed. Vi maa atter igjen tænke paa Byron,
som med et faunesmil betegnede platonismen som den farligste kobler.
Er det Hardys mening at advare mod Shelley ?
Det kommer her ikke an paa en clom over romanens moralske,
men dens litterære værd, og fra dette æstetiske standpunkt er det.
kun at beklage, at Sue ikke er en meget dristigere tilhængerske af
Shelley. Hun har ikke kraft til at følge ham gjennem tykt og tyndt..
Ifølge Hardy er vor tid endnu ikke moden herfor. Men hvad vilde,
vi sige om -Romeo og Julia, hvis cle af hensyn til sin feudaltids
fordomme var blevet staaende paa halvveien, hvis de paa grund af
familjefienclskabet var geraadet i tvil om sin kjærlighed og tilslut havde
bekvemmet sig til et egteskab med Rosalinde eller Paris?
Karakterernes skjønhed bestaar i deres konsekvense, og at denne mangler,
erfor mig hovedmangelen ved Hardys betydelige arbeide. Romanen hører
til de interessanteste repræsentanter for den nye engelske
fortællings-litteratur, hvor nu engang „overkvinden" spiller omtrent den samme
toneangivende rolle som „overmennesket" i Tyskland. Bogen udmerker
sig ved en række fortræffelige sjæleiagttagelser. Men den udgiver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
