Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edmond Plauchut: Opstanden paa Philippinerne - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266.
hvorledes det har gaaet for sig. Man ønsker dem tillykke — og
dermed basta.
Navne — og deriblandt nogle, som er meget berømte i Spanien —
melder sig i min erindring, men hvorfor nævne dem? Hele Spanien
kjender dem; det er en saa selvsagt ting, at det vilde vække
forbauselse, dersom der nogensinde kom en regjering til magten, som
ikke handlede efter denne metode; ethvert ministerskifte betyder for
Philippinerne nye udsugere, og med rædsel følger de ulykkelige
indbyggere af disse øer enhver politisk forandring i Madrid; de ved, at
for dem følger deraf kun en ny flok rovfugle, hvis graadighed de maa
se til at tilfredsstille, saa godt de kan.
Og saaledes har gjennem aarhundrederne øboernes had mod enhver
spanier, der beklæder nogetsomhelst embede paa deres øer, stadig
vokset til større og større inderlighed. Dette had er saa meget desto
mere naturligt og forklarligt, fordi alle stillinger, som ovenfor
antydet, skjænkes til ministrenes og hoffets yndlinge. Vi erkjender, at
det forholder sig saaledes i alle verdens kolonier, og det er det, som
forklarer, hvorledes de, sent eller tidlig, uundgaaelig løser sig fra
moderlandet, der behandler dem som stedbørn.
Man skal ikke anklage os for at bagtale de religiøse
kongrega-tioner, naar vi hævder, at de ialmindelighed ikke praktiserer forsagelse
af rigdomme. De spanske samfund paa Philippinerne gjør ingen
undtagelse fra regelen. Tvertimod. De besidder umaadelige haciendas
eller farmer, som giver dem smukke indtægter i sukker og ris; hertil
kommer biindtægter, hvis størrelse Europas rigeste sogne ikke gjør sig
nogen forestilling om. I nogle af Arkipelets provinser er der
dominikanere, franciskanere, augustinere og jesuiter, som paa denne maade
aarlig inkasserer 10000 piastre o: 50000 fr.
Presten ikke blot lever af kirken, men han samler skatte, som
han med omhu lægger tilside. Den indfødte, som kun med megen
møie betaler de tunge skatter, man har paalagt ham, og som ikke kan
gifte sig eller lade sig bære til jorden, lade døbe et barn, lade bede
for sine afdøde slegtninge uden dyrt at betale disse sakramenter,
som man har indbildt ham er nødvendige for hans frelse —
hvor-mange gange har han ikke maattet sammenligne sin egen fattigdom
med sine aandelige hyrders overflod? Eor de høihellige fædre er de
skjønneste frugter, de fineste kjøretøier, de bedste spanske vine, de
bedste cigarer, de største og luftigste boliger. Og vi kan ogsaa, uden
at bagtale dem, tilføie, at de blandt kvinderne i de provinser, de
bestyrer, vælger den skjønneste til sin konkubine. Vi kan vistnok
erkjende, at det i deres forladthed mellem femti eller seksti tusen ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
