Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edmond Plauchut: Opstanden paa Philippinerne - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267.
fødte maa være meget vanskeligt, naar længselen og ensomheden
overfalder dem, at modstaa fristelsen til at slaa sig sammen med en
livsledsagerske, som desuden, ligesom hendes nærmeste, er meget stolt
over, at valget har truffet hende.
En dag, da jeg ligeoverför en af landets ærværdigste dominikanere
udtrykte min forbauselse over, at nogle af hans medbrødre havde
familje, svarte han mig i følgende udtryk:
„Naar man sender os til Manilla lige fra seminarerne og som
ganske unge mennesker, faar vi vore poster anvist langt borte fra
denne hovedstad, paa steder, hvor vi møder meget faa af vore
landsmænd. Og de, vi træffer, er ovenikjøbet meget raa folk, som’ foragter
eller flygter for vort selskab, og vi forsøger ikke at paatvinge dem det.
Naar regntiden, som varer i seks maaneder, kommer, gaar floderne over
sit leie, veiene opløses, broerne bortrives, og vi blir lange, meget lange
dage uden nogensomhelst forbindelse med europæerne. Nogle af disse
prester forblir rene i sin ensomhed, men ikke uden at udholde
forfærdelige kampe for at blive sine løfter tro. De hengiver sig lidenskabeligt,
altfor lidenskabeligt undertiden, til læsning eller til udøvelsen af en
overspændt tro, og da de ikke har nogen, til hvem de kan betro eller
meddele sine indtryk, ser man dem snart blive bytte for en febrilsk
ophidselse, der meget ofte ender med vanvid eller hallucinationer.
Andre bekjæmper længselens og ensomhedens uendelige melankoli ved
drukkenskab eller tøilesløst spil. I Europa vilde deres opførsel vække
den største skandale, og de vilde med skam blive udjagede af sine
sogne; her lader inderen, som han intet ser; han tillader sig ikke
engang at gjøre bemerkninger, baade paa grund af den frygt, han har for
vor indflydelse, og den ærbødighed, han nærer for den kjole, vi bærer;
men hvem har nogensinde kunnet læse i en inders tanke og, hvem
kan være sikker paa, at han ikke en god dag vil mindes alt?
Der er andre — og de er efter min mening de mest
undskyldelige — som hurtig lærer de indfødtes sprog; de studerer dem med
stor opmerksomhed, og, idet de opdager, at de kun er store børn, gjør
de sig elsket af dem og behandler dem med broderlig familiaritet. Men
det siger sig selv, at en intim berørelse med landets familjer ikke er
uden farer. Ganske naturlig, altfor naturlig, udvælger de sig blandt
de kvinder, som omgiver dem, en ung pige, ganske vist den smukkeste
i hele provinsen; denne udvalgte blir næsten bestandig hans ledsagerske
for hele livet. Hun lever i et koket hus, skjult mellem bananer og
hibiscus, tæt ved prestegaarden, uden at venner eller slegtninge forbauses
over det. Dersom de faar børn, blir de meget godt opdraget og faar
en rig medgift, dersom de gifter sig. Disse børn kalder sin fader og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
