Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edmond Plauchut: Opstanden paa Philippinerne - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269.
han ikke stort mere igjen end det, lian behøver, for at leve; har lian
en smule tilovers, bruger han det til at tilfredsstille sin lidenskab for
hanekampe, sin trang til at paradere i de luksuriøse processioner med
en kjerte i haanden, sin høie hat paa hovedet, sine lakerede støvler
paa benene og sin skjorte af ananasfibre udenpaa buksen. Regjeringen
i Spanien vilde ogsaa finde midler i de umaadelige haciendas, som
munkeordenerne eier, og fra hvilke de høster kolossale rigdomme.
Hvorfor skulde man ikke,, til gjengjæld for alle de privilegier, disse
korporationer nyder godt af, forlange en smule af de store summer, de
sparer sammen, og som inderne aldrig har havt? En formindskelse af
skatten for de fattige, en forøgelse for de rige vilde føre tusinder af’
fattige, som næsten mod sin vilje er blevet oprørere, tilbage til Spanien.
II.
Det nuværende oprør paa Philipp in erne skyldes murerlogerne, som
blev indførte der af de socialister, som forvistes til Manilla efter
oprøret i Carthägena. Vistnok lukkede disse deporterede, som var
blevet tammere i det tropiske klima, logerne saasnart kreolerne og mestitseriie
kundgjorde sin hensigt om at slutte sig til dem; men saa oprettede
de indfødte loger paa egen regning, og i nogle faa aar indrullerede de 25
ä 30000 brødre. De rene indere, de, som er uden blanding af
europæisk blod, de spanske og kinesiske mestitser havde altsaa nu sine
hemmelige sammenkomster; de aabnede overalt verksteder, som de
gav navnet Katipunan, hvad der i landets sprog betyder forsamling.
Eor clen, som kjender den ærbødighed, oceanets øboere føler for alt
clet, som forekommer dem mystisk, symbolsk og omgivet af
ceremonier, som taler til indbildningskraften, er der intet forbausende i den
storartede udbredelse, disse hemmelige samfund har faaet paa
Philippinerne. Som man let vil forstaa, blir de filosofiske sociale idéer, som
er gjængse i europæiske frimurerloger, ikke engang berørte her. Man
blir frimurer simpelthen for at gjennemgaa de prøver, som man har
hørt tale om som underlige og ualmindelige. En af disse ceremonier
har holdt sig ligefra Magellans tid: enhver adept gjør et indsnit i
armen, og over det blod, som rinder for at blande sig med clen
introducerende broders blod, sverger han indtil døden at ofre sig for
det hemmelige selskab, han blir medlem af.
Denne praksis har havt frygtelige konsekvenser. Ethvert individ,
som havde et ar paa armen, blev alene derved mistænkelig for de
spanske autoriteter; undertiden trængtes der ikke mere bevis for, at en
fange skulde blive nedskudt. Kvinder har ogsaa i stort antal sluttet,
sig til selskabet; man læste nylig i aviserne, at femten af dem kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
