Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edmond Plauchut: Opstanden paa Philippinerne - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
möder „fadder". De modtages overalt godt, og ingen spørger, om deres
fødsel er legitim eller ikke. I 1855 havde en dominikaner, som var
bleven erkebiskop af Manilla og primas i Indien, to henrivende døtre
I et afsidesliggende hus i Manilla. Naar han ikke har kunnet faa dem
gift, saa var det, fordi de endnu var altfor unge, da han blev kaldet
til en af de høieste biskoppelige værdigheder."
Denne samtale fandt sted i 186Ö, og jeg kan bevidne, at paa den
tid forholdt inderen sig ærbødig ydmyg ligeoverfor den regulære
geistlighecl trods dennes uregelmæssigheder. Hvad er det da for
merkelige begivenheder, som’ har gjort, at den samme mand er kommen til
at plyndre kirkerne, tænde ild paa klostrene og ihjelslaa nogle af disse
prester, hvis haand han tidligere kyssede med saa megen salvelse?
Vi skal snart se clet.
Den væsentligste aarsag til de indfødtes utilfredshed, som paa øen
Luçon har bragt dem til at reise sig’ niecl en forbausende enighed, er
de overdrevne skatter. En indisk kvinde uden levebrød, uden eiendom
•ei- udlignet til en skat af 10 pesetas (o: francs). Den samme skat er
paalagt den professionsløse og eiendomsløse mand; men han maa
desuden betale 35 frcs. om aaret, dersom han ikke vil eller ikke’ kan
■arbeide hvert aar paa vedligeholdelse af veiene i et tidsrum af 14 clage.
Ethvert individ, mand eller kvinde, som har en proféssion eller et
haandverk, selv om det indskrænker sig til salget af nogle betelnødder
eller bananer eller en kurv meel mango’er, rammes af én tillægsskat.
Det samme gjælder bønderne, som kommer til byen for at sælge et
fjærkræ, en fisk eller eri hvilkensomhelst madvare.
Der var fordums i enhver pueblo eller landsby to eller tre vævere,
hvis bomuldsstoffe var meget skattede og fandt en lønnende og let
afsætning. Denne lokalindustri forsvandt paagru’nd af et dekret, som,
for at begunstige Cataloniebs fabrikker, tillod cleres produkter at blive
frit indførte til Philippinerne. Catalonierne sendte da stoffe af en saa
daarlig kvalitet og saa billige, at de indenlandske ha’andverkere maatte
■opgive enhver konkurrance med dem. Det var den éneste industri,
man kjendte paa Philippinerne: den eksisterer ikke mere.
Tilbage blev agerdyrkningen; men den indfødte i disse egne, soih eier
en risager eller en sukkerrør-mark, övérlacler næsten altid sin høst til
kinesiske mestitser, som med kolossal fortjeneste sælger den igjen til
amerikanske, engelske eller tyske huse. Vistnok har naturligvis spanierne brug
for mange penge for at bekjæmpe de sørøvere, som vil berøve dem Kuba;
men det var hos disse kinesiske mestitser og de mægtige udenlandske huse,
•som er etableret i arkipelet, de skulde have krævet dem og ikke hos
•den indiske agerdyrker. Af’den ris og de sukkerør, han dyrker, har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
