Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Bøgh: Walter Crane om kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
303
skjelligste Felter, har lian ogsaa gjennem en Række Afhandlinger
søgt at klargjøre sin Mening om Kunst og dens Forhold til Tidens
Foreteelser, og gjort dette paa en saadan Maade, at han ubetinget hører
til de interessanteste Fremtoninger blandt vor Tids skrivende
Kunstnere. Hans springende, ofte noget uklare og pressede Udtryksmaade
gjør ikke Tilegnelsen saa ganske let, men man fanges straks af
Forfatterens glødende Begejstring og Respekt for Kunsten som saadan
og dens ideale Betydning for et Folks menneskeværdige Livsførelse.
Han vender sig derfor med Harme mod det nuværende kapitalistiske
Samfund med paa den ené Side dets Overklassers Pengehunger,
Ødselhed og aandløse Luksus og paa den anden dets Underklassers
udslidende Kamp for Erhvervelsen af de nødtørftigste Livsbetingelser,
en Verden, hvor den Kunst han vil, ingen Plads kan finde. Gjennem
alle hans Afhandlinger gaar som en rød Traad, at Harmoni og
Udjevning af altfor grelle Modsætninger er Kvintessencen i Kunsten,
og derfor maa Harmoni og Lighed først gjøre sit Indtog i Livet,
før vi kan haabe, at ogsaa den kunstneriske Følelse og Skaberevne
skal kunne yttre sig harmonisk. Grundbetingelsen herfor er at søge
i en mulig Fremtidsstat, der er bygget paa Broderlighed,
Menneskelighed og Almensans.
Saa fristende elet end kunde være, at følge Walter Crane paa
hans Undersøgelser i de forskjellige Emner, lians Afhandlinger
behandler, kan dette dog ikke lade sig gjøre indenfor Rammen af en
enkel Tidsskriftartikel. Jeg holder mig derfor i det følgende til en
enkel Afhandling, betitlet „Kunst og Handel", der forekommer mig
i alt væsentligt at rumme det essentielle i hans Anskuelser.
Han vender sig først imod Impressionisterne. En af deres
fremragende Talsmænd har, siger han, forkyndt, at der aldrig har
eksisteret noget saadant som Kunstepoker, at Kunsten bestandig har
været individuel og at den derfor levede og døde med sin Mester.
Samme impressionistiske Forfatter hævder, at i Grunden er det
ene Sujet lige saa smukt som et hvilkensomhelst andet, naar man
blot forstod „at afvinde det den rigtige Side".
Ligeoverfor disse Paastande opstiller Walter Crane det
ældgamle Spørgsmaal: Hvad er Kunst? Og han besvarer Spørgsmaalet
paa følgende Maade: Hvis der bare gives en impressionistisk Kunst,
hvis Idealer som bekjendt er nogle paa en Mødding legende Børn,
Skorstensrøg og Lonclonnertaage, da maa det indrømmes, at de
tidligere Aarhundreder bød Kunstneren et kun lidet taknemmeligt
Stof. Men hvem kan vi da takke for det gamle Hellas’ rene, ædle
Skulptur eller for dets keramiske Mesterværker? Hvem skylder vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
