Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Käthe Schumacher: Ungtyrkerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
315
blev afhængigt af en enkelt mands vilje — paa denne opgave bar
de–exiropæiske stormagter arbeidet længe med en fra deres hjerters
havesyge stammende flauhed og udygtighed. Kloge mænd bebreider dem,
at de selv alene er skyld i de stadige nedsablinger af kristne. Sultanen
ved jo, at stormagterne ikke kan blive enige om den endelige deling
af hans rige, og fordi han ved, at man ikke vil tilintetgjøre ham i den
nærmeste fremtid, vil han ved de angivelig fra befolkningerne udgaaende
massemord vise magterne, hvor lidet disse landsdele er modne for
nogensomhelst reformer af politisk og konstitutionel art. Han frygter
saa at sige for ombygning af sit eget hus og foretrækker selv at rive
det ’ned delvis for i det for ham personlig reserverede rum at kunne
være enehersker efter sit eget hoved til det sidste. Men selv om
stormagterne vilde gjøre alvor af de meget omtalte orientreformer,
selv da, siger folk, som kjender forholdene, vilde deres bestræbelser
blive resultatløse. Orientaleren, siger de, har et instinktivt had til
alt, hvad der kommer fra Vesten. Derfor er europæeren ikke istand
til at gjøre reformerne antagelige for orientaleren. „Ingen reform, der
kommer fra Vesten, har udsigt til at slaa rod i Orienten. Orienten
maa reformere sig selv," — dette er disse mænds anskuelse. Og de,
som tænker saaledes, er selv orientalere, — arabere, tyrkere,
tune-siere og ifølge sin tro muhamedanere. Deres samlingsplads er
hovedsagelig Paris og London; og de hører hyppig til ungtyrkernes parti.
Den røde sultan, som man kalder Abdul Hamid i Paris, har i de
sidste kritiske maaneder sendt en tillidsmand, en befuldmægtiget
udsending til begge de to ungtyrkiske kolonier. Denne mand er født araber,
eksgouvernør af Armenien og tidligere Jerusalems repræsentant; han
er kommen til de ungtyrkiske førere for at bede om deres hjælp til
eventuelle reformer. Ti sultanen ved, at han blandt sine nuværende
omgivelser ikke saa let vilde finde oplyste medarbeidere og politisk
uddannede statsmænd. Det har jo i mange aar været saaledes, at
den muhamedanske intelligens i det ottomanske rige ikke har været
taalt, men er bleven forfulgt eller befordret over til en bedre verden.
Sultanens befuldmægtigede skal have taget med sig følgende forslag
fra ungtyrkerne: ungtyrkernes medvirkning er at opnaa paa den
betingelse, at den ottomaniske rigsrepræsentation, som i 1876 efter
berlinerkongressen blev sammenkaldt, og som i 1878 før den russiske
krig-blev sendt hjem igjen, paany blir gjenoprettet med alle garantier.
Desuden skal et slags klassevalgsystem gjøre det muligt for de
ottomaniske statsborgere selv at vælge denne repræsentation og saaledes
paa en vis maade gjøre den til en folkerepræsentation. Ved disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
