- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Ottende aargang. 1897 /
333

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T. Parr: Intelligens og skjønskrift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

333

Uden en fin øienmuskelsans er barnet uden evne til at opfatte
en række etisk-intellektuelle træk hos mor, far og andre, som det
ellers vilde kunne opfange, og som vilde kunne øve en større
indflydelse paa dets hele aandelige liv end mangfoldige timer i geografi
og „historie". Opfattelsen af et fint misbilligende eller billigende
drag i et kjært ansigt indeholder ikke blot en liden aabenbaring
med hensyn til andre og mere udviklede menneskers tænke- og
følemaade, men dermed ogsaa en spore til intellektuel anspændelse
for at faa det billigende udtryk til at holde sig eller det misbilligende
til at forsvinde. Hvem erindrer ikke ved et stumt minespil, en for
en sløvere øienmuskelsans kanhænde umerkelig forandring i ansigtets
linjer hos sin mor at have faaet et klarere syn for det urette i sin
handlemaade og en. skarpere spore til intellektuel anspændelse for
at faa den forandret end ved noksaa mange prækener? Et barns
etiske og intellektuelle upaavirkelighed kan ofte have en ikke
uvæsentlig aarsag i denne mangel paa evne til at vurdere de smaa
bevægelser, hvorpaa det uendelig rige minesprog beror. En væsentlig
betingelse for at kunne modtage de nødvendige impulser mangler,
og barnets „fri" vilje faar skylden. En ikke saa ganske uvæsentlig
betingelse for at kunne opfatte skjønheden og mangfoldigheden i
menneskenaturen og dens kunstnerisk-poetiske fremstillinger mangler,
og barnet kaldes — hvad det efterhaanden kanhænde ogsaa mere
og mere blir — dorskt, ufølsomt.

Men ikkö alene „das Morgenthor des Schönen" blir ved en
saadan sløvhed i øienmuskelsansen snævrere, end den ellers vilde
blive. Ogsaa de tørre matematiske veie til viden og en „oplyst
egoisme" blir, under forøvrigt lige omstændigheder, smalere og
besværligere. Uden en vis evne til en rigtig vurdering af øiets
bevægelser blir man senere til at opfatte feilagtige konstruktioners
umulighed i geometri, stereometri o. s. v., ligesom en mangelfuld
perspektivsans vil gjøre opfattelsen af et landskabs geografi, en
blomsts forskjellige dele langsommere og mere ufuldkommen.

Af ikke mindre betydning for tilegnelsen af mange intellektuelle
færdigheder end øienmuskelsansen er den anden af de
særbetingelser, hvorpaa en smuk og let haand beror. I en artikel i „Revue
Philosophique" for oktober f. a. har Féré søgt at slaa fast, at
høi aandskultur med en merkværdig regelmæssighed ledsages af en
sterkt udviklet følsomhed og bevægelighed i hænder og fingre. Ved
talrige iagttagelser og eksperimenter liar han gjort denne hypotese
særdeles sandsynlig. Hvad der her er det primære — den høie
aandskultur eller den sterkt udviklede bevægelighed og følsomhed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:35:37 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1897/0351.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free