Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T. Parr: Intelligens og skjønskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
Hvorledes kan nu denne parallelisme mellem den „manuelle"
og intellektuelle dygtighed forklares ? Først og fremst maa
spørgsmaals form berigtiges, da ordet „manuel" er vildledende.
Skrive-dygtigheden, det vil her sige: evnen til at føre en smuk haand, beror
paa adskillig flere evner encl dem, der indbefattes i benævnelsen
„manuel dygtighed". Foruden et vist herredømme ogsaa over
armens, ja hele legemets stilling og bevægelser udfordres der tillige
en vis normalitet i synsnerverne og de cerebrale synscentra, ligesom
der ogsaa udfordres en fast association mellem disse synscentra og
centrene for armens og haandens bevægelser. Men det kan her
være nok at tage for os to eller tre af de hovedbetingelser,
hvorpaa skjønskriftsevnen beror, nemlig: øinenes muskelsans1) samt
fingrenes muskelsans og hudfølelse. Disse to eller tre betingelser
er nemlig af dem, hvis betydning for det intellektuelle liv er
forholdsvis lidet iøinespringencle. De øvrige betingelser vil kunne
behandles i analogi meel disse.
Lad os først tage øinenes muskelsans! Uden et godt øiemaal
for nære gjenstande er det neppe muligt at blive nogen kaligraf.
For at kunne afgjøre, om en streg er lang nok, tyk nok, parallel
meel andre streger o. s. v., maa man, da noget ydre maal er
uanvendeligt, have en betydelig evne til at skjelne mellem de
bevægelser af øieæblet opover, nedover og til siderne, eier skal til for
at faa de forskjellige dele af vedkommende streger til at falde ind
paa nethindens gule flek2). Men denne evne til umiddelbart at
vurdere de fineste bevægelser i øiemusklerne er tillige en betingelse
for at kunne gjøre en mangfoldighed af iagttagelser, ikke blot af en
xent udvortes, for den almindelige udvikling mindre betydningsfuld,
art. Den er tillige en betingelse for at kunne læse minespillet i
andre individers ansigt rigtig. Den er betingelsen for at kunne
und erg a a en stor del af clen indflydelse, lærerne, forældrene,
kameraterne o. s. v. øver ved det sprog, der ofte er langt finere nuanceret
og langt mere udviklende end det, eier har sit fornemste organ i
struben og munden. Den er derfor og dermed ogsaa betingelsen
for at nyde og vurdere en kunstnerisk eller poetisk skildring af
dette stumme sprog. Den, der ikke formaar at opfatte et fint smil
eller en fin sammendragning af øienlaagene, hvor de møder ham i
virkeligheden, vil ialmindelighed heller ikke forbinde nogen adækvat
forestilling om disse ting, hvor han læser om dem, eller formaa at
opfatte og tolke clem, hvor cle er kunstnerisk fremstillede.
Bain: The Senses and the Intellect p. 365.
2) Wundt: Physiologiske Psychologie, II. p. 114.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
