Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Westermark: Benjamin Kidd og hans meninger om den sociale udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350
som jo ogsaa Darwin selv antog, kan gaa i arv. Hvorfor gjorde
Darwin sig overhovedet den møie at opdage det naturlige udvalg
i kampen for tilværelsen istedetfor simpelthen at slutte sig til
La-marck? Hvoraf kom det, at selektionsteorien vandt saa almindelig
tilslutning inden den videnskabelige verden, allerede før Weissmann
fremstillede sin arveligedshypotese, dersom selektionsteorien først
«kulde faa betydning for udviklingslæren gjennem antagelsen af
erhvervede egenskabers ikke-arvelighed? Svaret paa disse spørgsmaal
maa blive omtrent følgende. For det første kræver afpasningen i
alle tilfælde det naturlige udvalgs kontrollerende medvirkning, for
at de forskjellige, efter livsbetingelserne saa yderst nøiagtig lempede
livsformers tilblivelse skal kunne forklares. For det andet gives
der en hel mængde egenskaber, som umuligt kan forklares efter
den direkte afpasnings princip. Hertil hører utvilsomt saavel
menneskenes som dyrenes drifter. Alle darwinister, hvad enten de er
Weissmanns tilhængere eller modstandere, er enige om, at den
sociale drift ikke er fremkommet gjennem direkte afpasning, ikke er
en „erhvervet" egenskab, men er resultatet af et naturligt udvalg
af „spontane" variationer. Og selv Herbert Spencer, der har lært
mere af Lamarck end af Darwin, siger udtrykkelig, at det naturlige
udvalg ogsaa senere stadig har bidraget til at bevare og udvikle
denne drift, om han end antager, at vanen ved at leve i samfund,
gjennem at gaa i arv, yderligere har medvirket i samme retning.
Det naturlige udvalg blir saaldes ingenlunde betydningsløst for
samfundsudviklingen, selv om erhvervede egenskaber er arvelige, om
end kanske dets betydning indskrænkes. Men fremfor alt:
arveligheden eller ikke-arveligheden af erhvervede egenskaber spiller ikke
paa langt nær den rolle inden den menneskelige udvikling som paa
lavere livsstadier; arvelighedens betydning ophæves for en stor del af
opdragelsen, hvorigjennem den ene generation overgiver den anden
sin erfaring, sine seder og sit tankesæt. Mr. Kidd bemerker meget
rigtig, at vor intellektuelle kulturs overlegenhed ikke er nogen
maalestok for overlegenheden af vor intelligens, at den moderne
civilisations frugter er resultatet af kundskaber, „som er samlet
langsomt og med møie, og hvortil mange aander i en lang række
af svundne generationer har bidraget sin skjærv, medens enhver
forøgelse af dette kundskabsforraad letter dets yderligere vekst."
Men dette gjelder ikke blot clen intellektuelle kultur, men i lige
høi grad den moralske. Ingenting kan overbevise om, hvilken
umaadelig betydning opdragelse — i ordets videste betydning — har
udøvet paa moralens udvikling o: hvormeget der er erhvervet, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
