Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Westermark: Benjamin Kidd og hans meninger om den sociale udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
349
„den gamle anskuelse er rigtig, at virkningerne af vane og opfatning
overføres gjennem arv, da er den ældre filosofis utopistiske
drømmerier utvilsomt mulige og kan virkeliggjøres. Dersom vi i vore
personer har muligheden for at arve resultatet af foregaaende
generationers opdragelse og aandelige og moralske dannelse, da kan vi
haabe paa et fremtidigt samfund, som ikke resikerer at blive værre,
men stadig vil gjøre fremskridt, selv om kampen for tilværelsen
ophæves, befolkningsmængden reguleres efter eksistensmidlerne, og
modsætningen mellem den individuelle og sociale organisme
udelukkes, saaledes som selv Herbert Spencer haaber. Men dersom,
saaledes som forfatteren tror, de anskuelser, som hævdes af professor
Weissmanns parti, er rigtige; dersom intet fremskridt kan ske uden
gjennem ophobning af medfødte variationer, der staar over
gjennemsnittet og udelukker de personer, som staar under middelniveauet, og
hvis tendenser, i enhver høiere livsform, naar det naturlige udvalg
ikke virker, er at gaa tilbage — saa er hele menneskeslægten fangen
i livskampens møier og lænket til den kappestrid, som har hersket
lige fra livets begyndelse. Da maa denne kamp om tilværelsen
fortsættes, ganske vist humaniseret, saavidt omstændighederne
tillader det, men evig uforanderlig og uundgaaelig. Da maa alle
menneskelivets foreteelser, politiske, sociale, religiøse, betragtes som
forskjellige sider af denne verdensproces, som i sit forhold til dem kun
kan studeres og forstaaes af videnskaben."
Striden mellem weissmannismen og den ældre arvelighedsteori
kjæmpes endnu paa det skarpeste, og jeg tør ikke paatage mig at
sige, til hvilken side seiren helder, eller om den overhovedet allerede
helder til den ene eller anden side. Men saa meget er sikkert, at
en teori om den sociale udvikling, som er grundet paa Weissmanns.
opfatning, ikke kan gjøre krav paa mere end hypotetisk værd og
ikke tilsteder den tværsikkerhed, eier er et saa fremtrædende træk
i mr. Kidds hele arbeide. Men dette er dog ikke min
hovedindvending mod hans biologisk-sociologiske spekulationer. Det værste
er, at han, saavidt jeg kan se, fuldstændig har misopfattet
selektionens og. arvelighedens betydning for den sociale udvikling. Han
antager, at dersom erhvervede egenskaber kan gaa i arv, saa er
en udvikling mulig selv for det tilfælde, at kampen for tilværelsen
ophævedes, og et naturligt udvalg saaledes ikke kunde opkomme;;
og han forudsætter erhvervede egenskabers ikke-arvelighed, for at
det naturlige udvalg skal kræves som udviklingens drivkraft. Men
dersom dette ræsonnement er rigtig, saa er jo selektionsteorien af’
absolut intet værd i det tilfælde, at erhvervede egenskaber, saaledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
