Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Karl Federn: Jane Welsh Carlyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378
gang, fik Irving sin ven Thomas Carlyle til hendes hjem. „Det var
en maiaften," skriver Carlyle i sine erindringer, „sommertusmørket
strømmede rigt og mildt ind i værelset, og i eg følte det, som om jeg
vandrede i overjordiske sfærer; der var ogsaa andre derinde foruden
det ene skjønne væsen, som interesserede mig mere end alle andre;
jeg sad med hende og hendes moder næsten hver aften og passiarede
— — — den skjønne, straalende, alvorlige unge pige tænkte kun
paa litteratur." Carlyle sendte hende bøger; under hans veiledning
lærte hun tysk, læste Schiller, Göthe, Byron og Rousseaus Nouvelle
Hélo’ise, som gjorde det dybeste indtryk paa hende. Hun var
overhovedet romantisk i romantikens tidsalder: Byron og St. Preux var
hendes idealer, hun græd bitterlig over Max og Thekla, mens hun
først sent fik forstaaelse af Wilhelm Meister. Nu havde hun en
omgang, som hun ønskede den; man føler, hvorledes denne mand
ligesom aabnede sluserne for hende og tilførte hende tidens skatte; den
fromme Irving blev ganske forskrækket over denne indflydelse og
advarede mod saa farlig lekture. Om sin nye vens personlighed skriver
hun: „Han har noget tilfælles med St. Preux, hans vældige,
gjen-nemdannede aand, hans levende fantasi, hans uafhængighed og hans
høihjertede æresfølelse; — men — ak! — der er et men: han har
ingen elegance. „Mangel paa elegance," siger Rousseau, „er en feil,
som ingen kvinde kan overse;" — og nogen tid senere: „Mr. C. har
været to dage hos os; vi læste for det meste tysk sammen; det er et
prægtigt sprog, og jeg gjør storartede fremskridt! Han har kradset
hele ovnskjærmen i stykker, jeg maa anskaffe ham filtsko og hansker;
kun hans tunge skulde være fri, hans øvrige lemmer er forfærdelig
klodsede."
I et af brevene til Elisa Stodart er geni betegnet som den første
og ubetingede egenskab, som Jane Welsh krævede af sin tilkommende
mand. Geniet var nu kommen, men det havde ved siden af en hel
del egenskaber, som vanskelig lod en tilbøielighed opstaa. Carlyle var
af bondefamilje, havde et uslebent væsen, var klodset og lidet smidig
af natur; de tunge sjælekampe og den bitre nød, han som student og
timelærer havde gjennemgaaet, og som endnu tyngede ham, havde
gjort ham endnu trodsigere og mere uelskværdig. Det faldt s’let ikke
den unge elegante pige ind at tænke paa et ømmere forhold mellem
dem. Men vel vokste deres venskab; hans vidunderlige breve var
hende en velkommen forfriskelse og for Carlyle blev besøgene til
Had-dington snart hans kjæreste adspredelse; det var uundgaaeligt og det
kunde ikke længe forblive skjult for hende, at venskabet fra hans side
antog en anden karakter; det maatte smigre hende at se den betyde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
