Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Karl Federn: Jane Welsh Carlyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
379
ligste mand, hun havde lært at kjende, for sine fødder, og hun var
altfor meget kvinde til ikke mere eller mindre bevidst at lege med
ham, snart behandle ham venlig, snart kjølig. Korrespondancen blev
mere og mere livlig og intim, og da hun paa et besøg hos en
slegt-ning, hvor hun kjedede sig gruværdig, daterede et brev „Helvede den
22de" og aabenbart gjorde regning paa at blive frelst af ham, da
svarede Carlyle med et egteskabstilbud. „Aldrig!" var hendes svar;
„jeg elsker Dem, mr. Carlyle, . . . jeg elsker Dem med mit hjertes,
bedste følelser; jeg vil være Deres trofasteste, Deres inderligste
veninde, saalænge jeg aander, — men Deres hustru — aldrig! aldrig!
ikke om De var saa rig som Krøsus og saa berømt, som De sikkert
engang vil blive." Svaret var egte carlylesk: „Mit hjerte er en god
del for gammelt," skrev han, „og af altfor alvorligt stof til at briste
af saadanne smerter; det falder mig aldeles ikke ind at dø i arkadisk
hyrdestil, fordi om jeg er skuffet i forhaabninger, som jeg aldrig for
alvor har havt og heller ikke havt nogen ret at nære." Det var i
1823, og dermed syntes sagen afgjort. Andre friere kom og blev
for-haanede, som tidligere. Men Carlyle vokste og vokste i hendes
øine; vi har ingen fuld klarhed over, hvorledes hun langsomt vænnede
sig til tanken, hvad hun haabede, om det var glæden ved at dele den
glimrende løbebane, som hun ventede for ham, eller om det var
anelsen om og det ikke mindre kvindelige ønske om at kunne lette ham
hans tunge vei, som gjorde udslaget; vi ved kun, at hun i løbet af
aaret 1824 indvilgede i at blive hans hustru. Allerede iforveien havde
hun, forat hendes tilkommende mand, hvem han saa blev, ikke skulde
kunne komme i den stilling at maatte forværre moderens situation, og
desuden for at ingen skulde sige, at Carlyle brød sig om hende for
hendes penges skyld, overdraget moderen hele sin arv og i tilfælde
af begges død indsat Carlyle til arving.
Korrespondancen i de to derpaa følgende aar er høist
eiendommelig og fuld af komplicerede og skiftende stemninger. Bryllupet
syntes endnu at dvæle i det fjerne, da Carlyle hverken havde penge
eller-udsigter; han havde forskjellige planer, en af dem var at blive
farmer paa Craigenputtock og være forfatter ved siden af; men hendes,
sunde forstand indsaa umuligheden heraf og hun skrev de betegnende
ord til ham: „Jeg elsker dig; og jeg vilde være det utaknemmeligste
og ufornuftigste menneske, hvis jeg ikke gjorde det, men jeg er ikke
forlibt i dig; min kjærlighed er ingen lidenskab, det er en ligetil,
ærlig, glad tilbøielighed, kanske bedre end nogen anden følelse til at.
grunde huslig lykke paa; kortsagt, det er en kjærlighed, som har
indflydelse paa min skjebne; men den er ikke min skjebne," og i et senere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
