Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Karl Federn: Jane Welsh Carlyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
384
I aaret 1834 clrog de til London, hvor de derefter forblev. Hun
havde engang tidligere været i London og gjennem ham blevet
bekjendt med tidens betydeligere forfattere; ogsaa nu var den kreds af
fremragende mænd, som samlede sig om ham og om hende og var
henrykt i hende, en oprigtig og alvorlig glæde for hende; der kom mænd
som J. St. Mill, Sterling, Leigh Hunt, Cavaignac, Mazzini, Thackeray,
Tennyson og efterhaanden alle, som var af nogen betydning. Herfor
var hun altid Carlyle taknemmelig, og hun har ofte baade sagt og
skrevet til ham, at han havde reddet hende ud af en filistrøs sfære.
Paa vækkelse og pikant underholdning har clet ikke manglet hende.
De boede i Cheyne-How no. 5 i det samme hus lige til det sidste.
Jeg ved ingen kunstner eller forfatter, ja jeg kan overhovedet ikke
tænke mig noget menneske, hvis interiør er os saa bekjendt, hos hvem
vi til alle tider kan se ind gjennem vinduerne som hos Carlyles, fordi
der er intet andet tilfælde, hvor en aandfuld frue, som forstod at se
saa skarpt og fremstille saa merkelig, i 450 intime breve liar skildret
sit liv i et firtiaarigt egteskab. Yi ved alt om denne familje, vi kjender
alle værelserne, vi hører om enhver vigtig forandring i leiligheden, vi
ved, hvad de spiste til middag og til frokost og hvormeget der blev
betalt for det, vi kjender alle tjenerne og alle ærgrelser med dem, og
naar Helene gik og Charlotte kom, hvad de knuste, og hvorfor de
blev opsagt, vi kjender Nero, hunden, og Colombine, katten, og Chico,
kanarifuglen, vi ved om enhver liden reise, enhver visit, enhver scene
og enhver konflikt, og altsammen er skildret med saa meget
temperament og aand, at al banalitet er strøget af det. Disse breve er
uforlignelige. Humoret er altid fint, altid kvindeligt, af en ganske anden
art end Carlyles. Idetheletaget viser hendes krystalklare stil, hvor
fuldstændig hun formaaede at opretholde sin selvstændighed ved siden
af hans. Dog havde hans anskuelser stor indflydelse paa hende, og
sporene af denne indflydelse er merkbare overalt. Hendes breve blev
hendes eneste mindesmerke; at anvende sine store anlæg paa andet,
dertil gav hendes hus og hendes mand hende ingen tid. Yi har af
hende foruden hendes breve kun to skjønne digte og en i høieste grad
aandrig og dybsindig dialog mellem hendes kanarifugl og hendes ur.
Mennesker, oplevelser, stemninger forstaar hun at skildre med en kunst,
som ofte minder om Dickens. Hun var idethele begavet til alle sider,
hun læste seks sprog og magtede de vanskeligste verker, og liun var
udmerket til at styre sit hus, hun kom ud med intet og forstod at
indrette sig elegant med forsvindende midler; de ældste klæder fik hun
til at se ud som nye, og hun lærte sig til at låve mad bedre end
nogen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
