Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - William Morris: Hvorledes jeg blev socialist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
395
dødskvaler. Jeg læste dog, saameget jeg kunde, og jeg haaber, at
meget, som det er værd at vide, er bleven min eiendom; men jeg
tror dog sikkert at have vundet endnu mere ved stadig omgang med
venner som Bax, Hyndman og Scheu, og desuden ved den lange
række af livlige propagandameetings, som fandt sted paa denne tid,
og som jeg - ivrig deltog i. Saaledes fuldendte jeg min opdragelse i
praktisk socialisme, saa godt som jeg formaaede. Af nogle af mine
anarkistiske venner lærte jeg senere ganske imod deres hensigt, at
anarkismen var en umulighed, ligesom jeg tidligere hos Mill mod hans.
hensigt kom til den overbevisning, at socialismen var en nødvendighed.
Men naar jeg fortæller, hvorledes jeg er kommen til den
praktiske socialisme, liar jeg, som jeg nu ser, begyndt med midten; ti i
min stilling som en velhavende mand, som ikke lider under de
rets-indskrænkninger, som hindrer en arbeider i hvert skridt, føler jeg, at
jeg aldrig vilde være bleven ført til den praktiske side af
spørgsmaalet, hvis ikke et ideal havde ledet mig i den retning. Ti politik
i og for sig o: politik, undtagen som et nødvendigt, omend besværligt
og modbydeligt middel for at opnaa maalet, vilde aldrig have tiltrukket
mig, og heller ikke vilde jeg vel, om jeg var naaet til bevidsthed om
den nuværende samfunclsuretfærdighed, kunne have troet paa en delvis
fjernelse af uretfærdigheden. Med andre ord: jeg kande aldrig
have-været taabelig nok til at tro paa den lykkelige og „respektable"
fattigdom.
Det var altsaa mit ideal, som tvang mig til at opsøge den
praktiske socialisme; men hvad var det, som foranledigede mig til at drømme
om et ideal? Naaja, her kommer vi til det, som jeg sagde i
begyndelsen af disse linjer, at man maa betragte mig som type paa en
bestemt gruppe af sjæle.
Før den moderne socialisme opstod, var alle intelligente mennesker
tilfredse meel, eller de erklærede ialfald, at de var tilfredse med dette
aarhundredes civilisation. Næsten alle var ogsaa saavidt tilfredsstillede,,
at de ikke saa noget andet at gjøre end at fuldstændiggjøre denne
civilisation ved at afskaffe nogle smaa, latterlige levninger fra den
barbariske oldtid. For at være kort, det var den „liberale" stemning
i den moderne velstaaende middelklasse, der i virkeligheden, hvad det
mekaniske fremskridt angik, intet mere havde at forlange, naar bare
ikke socialismen havde forstyrret dem i glæden over deres fulde
magasiner.
Men ved siden af disse tilfredse er der ogsaa nogle andre, som
ikke er saa ganske tilfredsstillede, men som har en ubestemt følelse
af uvilje mod civilisationens triumfer, men som paa grund af det liberale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
