Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Andreas Aubert: Pompei i juli maanet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
411
Her paa dette vakre punkt med de urgamle minder slutted vi
en dags vandring i den forfriskende aften.
Fra det store og det lille teater, som støter sammen, og som
begge hører til de bedst bevarte bygninger i Pompei, har vor runde
ført os videre til nye templer, til termer og palæstraer; i en av disse
øved gutter sig i idræt foran Polyklets „lansebærer", et idealbillede
av harmonisk legemsskjønhet og mandig sluttet kraft.
Vi har besøkt møller og bakerier, garveres, farveres og
klæ’s-stamperes verksteder. Vi har studert møller og oljeperser og
vinperser og ovner til varme bad. Det har altsammen vært
interessant paa sin vis; det virker som enkelttræk i det levende
altomfattende ’billede av det gjemte oldtidsliv, som fanger en her i
Pompei med eventyrstemning; denne føles især saa underlig stor,
hver gang en vandrer omkring i dødebyen ganske alene.
Vi har vært rundt ved byportene, fulgt ringmuren lange
stykker; nydt utsigten fra de halvsunkne murtaarne og søkt os frem
med lysstumper i hvælvene under jorden.
Vi har studert gravmindene langs veien utenfor
Herkulaner-porten paa vestkanten av byen. Men dagen var uutholdelig het,
liten skygge, liten luftning, et studium i „vort ansigts sved".
Som minde og som stemning staar gravgaten ganske
anderledes skjøn og gripende for mig fra mit første besøk i Pompei for
mange aar siden, da jeg en eneste søndag vandred omkring
derinde ganske alene uten fører.
Det var en straalende maidag. Over bølgende marker med
valmuer i pragtfuldt rødt blaaned havet i frisk bris. Mot dette
levende smilende syn der oppe fra skrænten laa „gravgaten" under
mig uendelig stille talende, grav ved grav som templer, som nischer,
som halvrunde stenbænker, — gripende skjønt at se gravstedet for
den døde gjort til hvileplads for de levende under skygge av
cypresser ved alfar vei.
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
