Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Andreas Aubert: Pompei i juli maanet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
412
opfindelser. Desuten var man ved Vesuvs utbrud i fuld gang meel
at bygge en tredje offentlig badeanstalt omtrent mitt i byen. Man
bar ogsaa fundet et par private badeanstalter bygget paa
spekulation; disse laa paa et av de smukkeste punkter i byen ikke langt
fra „sjøporten" med herlig utsigt mot syd og vest. Tillike hadde
mange rikmænd fuldt indrettede termer i sine huse.
Termerne vecl forum og ved Stabiæveien er begge like
interessante; vi lærer her grundig at kjende oldtidens bad. Begge
hadde avdelinger baade for mænd og for kvinder, de sidste meget
mindre, da kvinderne vistnok i regelen foretrak at ta sine bacl
hjemme.
I begge termer er der en aapen søilegaard; i termerne ved
Stabiæveien danned den en stor palæstra til legemsøvelser før badene,
meel keglebane, og meel et svømmebassin under aapen himmel. I
denne søilegaard er levnet et stykke merkværdig barok
vægdekoration i stuk og maleri; stukreliefferne er holdt ganske malerisk meel
vilter arkitektur git i perspektiv.
Fra søilegaarclen kommer man ind i avklædningsrummet
gjennem en liten forhal meel tøndehvælvet stukloft, kassetformig
inddelt, meel relieffremstillinger lyst og muntert fremhævet vecl røde,
blaa og rødbrune farver i den hvite stuk. Det store tøndehvælv i
avklædningssalen har en lignende stukclekoration, men alt er her
holdt enstonig hvitt. Disse dekorationer hører til de bedste i sin
slags i Pompei. Men særlig stukreliefferne som figurfremstilling
staar overmaade langt tilbake for de vi ser i Rom paa Palatin, i
Termemuseet og i Latinergravene. I Pompei synes de ikke at ha
hat stukdekoratører av samme rang som deres bedste freskomalere.
Fra clen lille forhal foran avklæclningshallen gaar man ind i
„frigi-dariet", et kuppelhvælvet rum med et rundt marmorbassin til
koldt-vanclsbad. Fra selve avklæclningshallen fører en dør ind til „tepidariet",
en mildt opvarmet sal, som danner overgangen til „calclariet", salen,
for svettebaclene og de varme karbad.
Termerne ved forum er tildels i endda bedre stand. Især
tepidariet og frigidariet tryller en tilbake i oldtiden, det er som en
kunde ta det hele i bruk, bare en ledet vand ind i bassinerne og
tændte kulilden paa det store broncebækken; ogsaa løibænker staar
færdige.
Dekorationen i tepidariet er tung og overlæsset, men den er
eiendommelig, og den skjønsomme bruk a.v farven har hjulpet til at
gi hallen en vakker helhetsvirkning. Under tøndehvælvet holdes
gesimsen oppe av en række bærende mænd („atlanter"), som meel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
